én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Luften gik af ballonen

Annonce

SønderjyskE førte 2-0 i testkampen mod Esbjerg Energy, men den sidste halvdel af kampen trak ned på helhedsindtrykket. De 1.575 tilskuere så sønderjyderne tabe 2-5.

Set i lyset af det var sæsonens første træningskamp for de to mandskaber var der ganske pænt tempo på opgøret. Javist sad afleveringerne ikke i skabet, men intensiteten og tempoet var ganske fint. Esbjerg spillede vanligt fysisk fra start, og SønderjyskE-spillerne bed også godt fra sig og kastede sig ned i slagskud.

I første periode havde Esbjerg de fleste målchancer, men det var mest i form af powerplay. Esbjerg kom dog hurtigt frem over isen, når Jeffrey King eller tilbagevendte Philip Larsen flyttede pucken fremad. I SønderjyskE’s defensiv bemærkede man bomstærke Nicolai Bryhnisveen få en god debut. Nordmanden spillede aldeles solidt. I målet tog Patrick Galbraith vanen tro også godt fra sig. Derfor stod der også 1-0 til SønderjyskE efter de første 20 minutter. Anders Biel styrede foran mål et skud fra Valdemar Ahlberg i kassen.

Efter den første pause var det SønderjyskE’s tur til at spille i powerplay. Tre muligheder i overtal blev misbrugt, men i spillet fem mod fem slog Charlie Combs til. Den lille og bevægelige forward viste sin målnæse, da han opsnappede en løs puck og gik lige på mål – og så stod der 2-0. Scoringen satte dog en mærkværdig dæmper på kampen set med lyseblå briller. For nu kom Esbjerg pludselig ovenpå, og inden længe stod der 2-2. Kort før anden pause kom Esbjerg foran, da gæsterne udnyttede et powerplay.

I den tredje og sidste periode jagtede SønderjyskE udligningen. Det blev aldrig helt målsøgende nok, men netop som det brændte på foran Esbjerg-målet et par gange slog Esbjerg kontra og scorede. Dermed stod der 2-4, og da Galbraith blev taget ud i slutsekunderne fik Esbjerg scoret til slutresulatet i tomt mål.

Blandt de mange debutanter var også 16-årige Mikkel Skov, der gjorde det fornuftigt i fjerdekæden. Og selvom nogle vil sige, at det “bare” var en træningskamp, så er det aldrig sjovt at gå fra isen med et nederlag. Allerede tirsdag kl. 19.00 kan pletten vaskes væk, når det gælder den næste test. Odense Bulldogs gæster nemlig Frøs Arena. Fynboerne vandt i aftes med 3-1 hos Herning Blue Fox.

SønderjyskE – Esbjerg 2-5 (1-0, 1-3, 0-2)
15:46 1-0 Anders Biel (Ahlberg, Hansen)
29:22 2-0 Charlie Combs
30:37 2-1 Philip Schultz (Kjær, Nielsen)
31:40 2-2 Sune Hjulmand (King)
38:34 2-3 Travis Brown (Hjulmand) PP
54:37 2-4 Grayson Downing (Merchant, Grundtvig)
59:44 2-5 Rasmus Bjerrum (Mærsk, Grønvaldt)
Udv.: SE 3×2, EE 5×2
Skud: 23-23
Tilskuere: 1.575

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke