én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Gyserkamp gav lyseblå sejr og udløser kamp seks søndag i Vojens

Annonce

SønderjyskE måtte igen ud i overtid hjemme i Sydjysk Sparekasse Arena i DM-semifinalerne imod Herning Blue Fox, og igen blev det med en sejr til de lyseblå. Nikolaj Krags mål til 5-4 i det 73. minut gør, at der nu står 2-2 i serien, som fredag fortsætter i Herning og søndag lander i Vojens igen, hvor kamp seks spilles kl. 14.30.

De tætte kampe imod Herning fortsætter. Denne gang havde SønderjyskE dog rigelig med muligheder for at afgøre det hele inden, men det er som om, at der hele tiden skal være højspænding.

SønderjyskE havde overtaget i første periode, og en række udvisninger til Herning gav det lyseblå powerplay muligheden for at lyse op. David Madsen scorede sit fjerde mål i serien, da han i overtal satte staven på William Pelletiers fine aflevering fra blueline. De to målmænd tog godt fra i målet, og vi skulle helt hen til midtvejs i anden periode, inden det næste mål faldt. Herning kom bedre med i anden periode, og på en kontra måtte Mattias Pettersson se sig besejret. Kort efter lynede det lyseblå powerplay igen, da Oskar Drugge smart fintede en aflevering og sendte pucken i mål langt ude fra.

Det lignede længe en 2-1 føring til anden pause, men kort før sirenen kom gæsterne på 2-2. Dermed var der disket op til en spændende tredje periode, som Herning kom bedst fra start i. Cam Brown scorede på sin gamle hjemmebane, men heldigvis kom udligningen kort efter. Akkurat som i kamp tre så blev det 3-3 på en scoring af Gustav Nielsen.

Kampen tippede nu tilbage SønderjyskE’s vej, og Jacob Schmidt-Svejstrup fik scoret efter han sammen med William Boysen kom afsted på en kontra. Det var tæt på 5-3 et par gange, men skarpheden manglede. Herning var lidt på hælene, og gæsterne tog sig en timeout. Kort efter tippede kampen den anden vej igen. Nu begyndte udvisningerne at regne ned over SønderjyskE, og i et fem mod tre fik Herning udlignet. SønderjyskE måtte overleve yderligere et par udvisninger – den sidste inde i overtiden, inden de lyseblå fik fanget Herning i et langt skift. Nikolaj Krag prøvede at pille en høj puck ned med handsken, men pucken blev slået videre af en Herning-spiller. Senere i skiftet landede pucken foran skøjterne på Krag, og så kunne han slynge den sorte skive i mål. Dommerne brugte næsten 10 minutter på at se video, åbenbart grundet Krags berøring af pucken tidligere i skiftet, inden der blev dømt mål.

– Jeg fik at vide, at de tjekkede alt. Høj stav, offside i målfeltet. Jeg nåede at tænke tusinde ting. Det var dejligt at kunne smække den i kassen, sagde Krag efter kampen.

Nu er der en ekstra hviledag, inden det fredag kl. 19.30 går løs i Herning. Og søndag venter kamp seks i Vojens med kampstart kl. 14.30. Billetsalget til den kamp start onsdag kl. 14.00 på https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/.

SønderjyskE – Herning 5-4 OT (1-0, 1-2, 2-2, 1-0)
09:57 1-0 David Madsen (Drugge, Haag) PP
28:46 1-1 Jesper Thörnberg (From)
29:55 2-1 Oskar Drugge (Haag, Pelletier) PP
39:48 2-2 Patrick Madsen (Carlsen, Cubars) PP
41:58 2-3 Cam Brown (Hansson, Schleicher)
44:18 3-3 Gustav Nielsen (Schmidt-Svejstrup, M.Borring)
46:28 4-3 Jacob Schmidt-Svejstrup (Boysen)
52:12 4-4 Jesper Thörnberg PP
72:37 5-4 Nikolaj Krag (Spencer)
Udv.: SE 8×2, HBF 7×2
Skud: 36-43
Tilskuere: 3328

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke