én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Forløsende sejr over Odense Bulldogs

Annonce

Selv om vi var nede med både 1-0 og 2-1, så lykkedes det drengene at kæmpe sig til en hårdt tiltrængt 4-2 sejr ude over Odense Bulldogs.

Inden kampen kom  holdopstillingen og her kunne man se, at udover Matt Prapavessis, så må vi også se bort fra Victor Rollin-Carlsson, Daniel Kønig, Daniel Nielsen og Anders Førster – allerede her anede man at det ville blive en hård dag på kontoret.

De første 20 minutter viste dog et SønderjyskE hold der var klar fra start og sad på det meste i perioden. Skarpheden var dog ikke på plads efter 9 dages kamppause.
Det var Odense der kom først på måltavlen, da Dale Mitchell var først over en retur puck, men efter 14 minutters spil kunne Mike Little med en følt aflevering spille Martin Eskildsen fri og han udplacerede Tadeas Galansky i Odense målet. 1-1 var også stillingen ved pausen og det kunne udeholdet på ingen måder være tilfredse med.

2. periode var på ingen måder noget at skrive hjem om – lige så god intensiteten var i 1. periode, lige så meget manglede den i 2. periode. Det var atter hjemmeholdet der kom først på måltavlen, da Lukas Lundvald der udnyttede et Odense Powerplay til at bringe hjemmeholdet foran 2-1. Som spillet udformede sig i 2. periode, var det ikke ufortjent. SønderjyskE kom slet ikke frem til de samme afslutninger som i 1. periode.
Det blev også resultatet ved pausen og det så unægteligt svært ud inden 3. periode.

3. periode kom igang og man måtte lige tage en dyb indånding, da Kasper Diedrichsen fik 2 min. for en noget tynd holding. Dommerparret Bøjle og Burchardt havde ikke deres bedste dag. Imens Kasper Diedrichsen sad i straffeboksen, slap Vedel og Eskildsen afsted i en 2 mod 1 situation. Vedel ventede koldblodigt ind til Galansky var helt ovre i hans side, inden han sendte pucken ind til en total fri Martin Eskildsen der uden problemer kunne udligne til 2-2. Det mål satte gang i SønderjyskE og der var pludselig mere kraft i tacklingerne og tempoet blev skruet op.
Altid hårdtarbejdende Yannick Vedel sendte med knap 7 minutter tilbage, pucken rundt bag om Odense målet. Den opsnappede Mathias Borring og med baghånden sendte han pucken ind mellem benene på Galansky i Odense målet til stillingen 3-2. Odense kom i slutminutterne frem til et par gode chancer, men Nicolaj Henriksen havde en af sine bedre dage i målet og diskede op med flere store redninger.
Odense tog Galansky ud i en sidste satsning, men det var igen Mathias Borring der slap afsted og fra en halvspids vinkel kunne lukke og slukke til 4-2.

Sejren faldt på et tørt sted, efter en måned der har været plaget af skader i en usædvanlig høj grad og det var også til at høre på på lettelsen hos flere spillere efter kampen.

Dagens spillere må være de 2 dobbelte målscorer Martin Eskildsen og Mathias Borring samt altid hårdtarbejdende Yannick Vedel, der var her og der og alle vegne.

Odense Bulldogs – SønderjyskE 2-4 (1-1, 1-0, 0-3)

07:15 1-0 Dale Mitchell (Lundvald)
14:01 1-1 Martin Eskildsen (Little)
31:46 2-1 Lukas Lundvald (O’Donell, Hammond)PP1
43:16 2-2 Martin Eskildsen (Vedel) SH
53:22 2-3 Mathias Boring
59:37 2-4 Mathias Boring (Gatz) EN

Udvisninger:

OB: 2 x 2 min.

SE 4 x 2 min.

Tilskuere: 0

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke