én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Flot fight bag femte sejr

Annonce

SønderjyskE hentede den femte sejr ud af seks mulige, da Herning Blue Fox hjemme i Frøs Arena blev besejret. De lyseblå løver vendte 1-3 til en 4-3-sejr, og William Boysen blev dobbelt målscorer og matchvinder.

Det var igen mere fight end flot spil, men det gør ikke så meget, når man vinder. Og slet ikke, når man formår at vende en kamp på hovedet mod en stærk modstander. Herning Blue Fox startede kampen bedst og havde længe et lille overtag, men SønderjyskE spiste sig bid for bid ind i kampen og kunne til sidst juble over endnu en sejr. Tre vigtige point, som sender SønderjyskE et stort skridt tættere på en plads i Metal Final 4, hvor cuttet sker efter 16 spillerunder.

SønderjyskE-målmand Nicolaj Henriksen fik nok at se til fra kampens start. Herning bed godt fra sig, og et powerplay til gæsterne tidligt i kampen gav dem momentum. I det 12. minut fik SønderjyskE muligheden i overtal. Det gav ikke mål, men momentum, og lidt senere kunne Daniel Kønig score for anden kamp i træk. Igen klappede han pucken ind i målhjørnet.

Inden første pause havde Herning dog udlignet, og det kunne man egentlig ikke indvende så meget imod set på spil og målchancer. I starten af anden periode fuldbyrdede Hernings Kevin Tansey et vaskeægte hattrick, og med 1-3 på tavlen så det for alvor svært ud.

William Boysen fik SønderjyskE tilbage i kampen, da han opsnappede pucken og satte den ind til 2-3. Det blev 3-3 inden anden pause, da Martin Eskildsen tæt under mål havde sidste stav på.

SønderjyskE startede tredje periode i undertal, og det var vel at mærke allerede sjette gang i kampen, at Herning fik et powerplay. Heldigvis blev den situation klaret, og midtvejs i perioden dukkede William Boysen op inde foran mål. Den elegante forward, der inden da havde siddet 2+2+10 minutter i udvisningsboksen, styrede pucken i mål – og efter seks kampe og otte point er han nu pludselig SønderjyskE’s topscorer. Charlie Combs måtte for første gang i sæsonen gå fra isen uden et mål, men han fik en assist og er på syv point ligesom Nikolaj Krag.

Allerede søndag den 25. septebmer kl. 16.00 spiller SønderjyskE igen på hjemmebane. Frederikshavn White Hawks er her gæster.

SønderjyskE – Herning 4-3 (1-1, 2-2, 1-0)
15.28 1-0 Daniel Kønig (Combs, Biel)
18.30 1-1 Kevin Tansey (Perlini, Bau)
23.59 1-2 Kevin Tansey (Marinaccio, Perlini) PP
24.54 1-3 Kevin Tansey (Christensen, Poulsen)
30.52 2-3 William Boysen
37.40 3-3 Martin Eskildsen (Desjardins,Skov)
49.32 4-3 William Boysen
Udv.: SE 7×2 + 1×10 (Boysen), HBF 5×2
Skud: 27-31
Tilskuere:1611

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke