én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Final4-billetten kom i hus mod Herlev

Annonce

SønderjyskE vandt en sikker over Herlev Eagles, og de lyseblå bookede dermed billet til Metal Final4-stævnet. Ligesom i fredagens kamp mod Odense Bulldogs blev sejrscifrene på 3-1. Denne gang vadede SønderjyskE dog i målchancer, og der var muligheder nok til flere mål.

Efter 16 spillerunder i Metal Ligaen kvalificerer de fire bedste hold sig til pokalturneringens finalestævne. SønderjyskE vandt titlen sidste år, og de forsvarende pokalmestre er med igen, når det går løs 18.-19. februar. Opskriften var tre point mod forfølgerne fra Herlev, som dermed måtte se pokaldrømmene briste en lun efterårsdag i Vojens. Der var egentlig aldrig den store tvivl om udfaldet af dagens kamp. Fra første faceoff væltede SønderjyskE sig i målchancer, og eneste minus i en ellers god præstation var den manglende effektivitet – især i powerplay. Seks gange var de lyseblå i overtal uden det gav mål.

Der var spillet under fire minutter, da Martin Eskildsen satte gang i bamsefesten. Den store forward arbejdede godt foran Herlev-målet. Pucken havnede hos Daniel Galbraith, som sendte et skud afsted. Undervejs blev den styret af Eskildsen i mål. Så regnede der med langt over 1000 bamser ud på isen til støtte for børn på de lokale hospitaler og julemærkehjem.

SønderjyskE fortsatte bombarbementet mod Lukas Horak i Herlev-kassen, men målene udeblev for en stund. Herlev var tæt på at udligne i slutminutterne af første periode, og havde været helt stik imod spil og chancer. Cam Brown kvitterede kort efter med 2-0-målet, da han med en smart dribling slap afsted ned af højre side. Resolut blev pucken hamret op i nærmeste målhjørne. Under to kampe skulle amerikaneren altså bruge på at score sit første mål efter returen til SønderjyskE.

I anden og tredje periode fortsatte SønderjyskE’s overtag. Herlev kørte hårdt på med deres tærke førstekæde, der kom til mange afslutninger. Defensiven stod dog solidt, og så hjælper det også, at spillere som Eskildsen kaster sig frygtløst ned og blokerer et slagskud i slutminutterne. Det gjorde han i øvrigt også i CHL-kampen mod Zug på et tidspunkt, hvor vi var bagud med syv-otte mål. Det er den slags aktioner, som i de tætte kampe kan gøre forskellen på sejr og nederlag.

Kort efter trak Herlev Horak ud, men Mike Szmatula opfangede pucken og slog den i mål fra den anden ende af isen. Det var reelt afgørelsen med 3-0, selvom Galbraith med under to minutter tilbage blev passeret og dermed gik glip af et shutout. Da var publikum for længst begyndt at synge: ”vi er på vej, vi er på vej til Final Four”. Med slutsirenen var det også en realitet, og ved finalestævnet venter Frederikshawn White Hawks, Herning Blue Fox eller Aalborg Pirates i en semifinale.

Der er dog lang tid til finalestævnet, og nu gælder det om holde øjnene rettet på Metal Ligaen, hvor modstanderen allerede tirsdag er Aalborg. Torsdag kl. 19.00 kommer Rødovre Mighty Bulls på besøg i Frøs Arena.

SønderjyskE – Herlev 3-1 (2-0, 0-0, 1-1)
03.47 1-0 Martin Eskildsen (D.Galbraith, Gatz)
19.18 2-0 Cam Brown (Little, Holzmann)
57.08 3-0 Mike Szmatula EN
58.09 3-1 Alexander Lindqvist-Hansen (Johansson, Jonsson) PP
Udv.: SE 4×2, HE 6×2
Skud: 43-27
Tilskuere: 2589

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke