én landsdel
ét sammenhold

Annonce

En forsmag på slutspillet – fredag venter Rungsted i kvartfinalen

Annonce

En flot periode var ikke nok, da Herning Blue Fox trak det længste strå i sæsonens sidste grundspilskamp. Efter 2-3-nederlaget tirsdag aften ender SønderjyskE på tredjepladsen, og fredag går det løs i DM-kvartfinalerne, når Rungsted Seier Capital kommer på besøg.

Det mindede om en kamp syv i slutspillet. Der blev spillet med musklerne og gået til den med mundtøjet. Efter en forrygende første periode og en SønderjyskE-føring på 2-0 via mål af Rasmus Lyø og Nikolaj Krag fik Herning for alvor kæmpet sig tilbage i anden periode. Gæsterne havde overtaget i midterperioden, og alt var åben med 2-2 efter to perioder. SønderjyskE har været målfarlige denne sæson i undertal, men Herning viste også målnæsen frem med en spiller i udvisningsboksen. I stedet for et føringsmål til SønderjyskE i powerplay, så slog Herning til på en kontra, og målet til 2-3 skulle vise sig at blive afgørende. SønderjyskE havde ellers muligheder nok for en udligning i den resterende del af kampen. Begge hold slutter dermed på 92 point, men Herning nupper andenpladsen grundet overtaget i de indbyrdes opgør.

SønderjyskE – Herning 2-3 (2-0, 0-2, 0-1)
15.19 1-0 Rasmus Lyø (Krag, Haag)
17.45 2-0 Nikolaj Krag (Boysen, Lyø)
20.41 2-1 Oskars Cibulskis (Hansson, Bau)
33.42 2-2 Magnus Carlsen (Bang, Suistio)
43.01 2-3 Magnus Carlsen (Poulsen, Cibulskis) SH
Udv.: SE 3×2, HBF 7×2
Skud: 25-23
Tilskuere: 3310

På fredag den 8. marts kl. 19.00 kastes pucken til den første DM-kvartfinale imod Rungsted. Der spilles bedst af syv kampe eller rettere sagt først til fire sejre. Der er lavet lidt ændringer i tiderne i forhold til de tidligere udmeldinger.

Hent din billet til hjemmekampene her:
https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/

Her hele programmet:

KVARTFINALER

1 Fredag 8/3 19.00 SønderjyskE – Rungsted
2 Søndag 10/3 18.30 Rungsted – SønderjyskE
3 Tirsdag 12/3 19.30 SønderjyskE – Rungsted
4 Fredag 15/3 19.30 Rungsted – SønderjyskE
5 Søndag 17/3 14.30 SønderjyskE – Rungsted
6 Tirsdag 19/3 (19.30) Rungsted – SønderjyskE
7 Fredag 22/3 (19.00) SønderjyskE – Rungsted

Kampene 5-7 er eventuelle og tidspunkt kan også rykkes på dagen afhængig af om de andre serier er afgjort. Kamp 5 søndag den 17.3. kan således spilles hjemme enten 15.00 eller 14.30. Den mulige kamp 7 er enten kl. 19.00 eller 19.30 den 22. marts.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke