én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Effektiviteten manglede på en trist tirsdag i Frøs Arena

Annonce

Et uskarpt SønderjyskE, måtte se et hårdt fightende Herlev Eagles tage 3 point med hjem til sjælland, da de med 2 scoringer i det sidste minut sikrede sig en 5-2 sejr i Frøs Arena.

Med Little, Rollin-Carlsson, Prapavessis og Daniel Galbraith siddende på tilskuerepladserne inden dagens kamp mod Herlev Eagles, så anede man på forhånd at det ville blive en svær opgave.

2 powerplaymål midtvejs i 1. periode og en føring på 2-0 til et hjemmehold, der var kommet bedst fra start gav dog hjemmepublikum forhåbninger om en sejr i årets sidste hjemmekamp med publikum på tilskuerepladserne, men den glæde varede kun kort, for kun 19 sekunder efter føringsmålet fik Patrick Galbraith ikke ordentligt fat i et håndledsskud fra Fillip Owesson og pucken røg i mål til reducering til 2-1.
Så kom de første panderynker frem hos hjemmepublikummet. Stillingen holdt dog indtil periodepausen.

Hjemmeholdet havde dog ikke opgivet kampen, men som det er når et hold er i modgang, så går ingenting ens vej. En klokkeklar tripping på Brendan Harms på blueline i offensiv zone blev ikke dømt og gav Filip Owesson en friløber, som han udnyttede til at udligne til 2-2.
Frustrationerne bredte sig og der begyndte at komme mange små “svinestreger” i spillet. En af dem førte til den ellers meget besindige Patrick Galbraith måtte tidligt i bad. Fra undertegnedes plads lignede det grangiveligt at Herlevs Joonas Riekkinen bagfra førte sin stav op mellem benene på SønderjyskE målmanden. Det fik ham til at slå tilbage med stokhandsken og det må man ikke, så var den kamp slut for Patrick Galbraith. Ind kom Nicolaj Henriksen.
Dommerne og Brendan Harms var i fokus ved 2-2 målet og det kom de igen ved scoringen til 2-3. En late hit udvisning til Harms fik publikum til at protestere højlydt og umiddelbart var den udvisning heller ikke let at få øje på, men desværre udnyttede Magnus Molge det efterfølgende powerplay til at score til 3-2.
Dramatikken var dog ikke forbi i denne periode. Daniel Nielsen sætter et hit på Joachim Linnet og da Steffen Frank kommer til, sætter Magnus Koch et hit på Frank, der så ryger ind i Linnet. Det fik sidstnævnte til at tænde af og det gik ud over både medspillere og inventar i hallen. Det kostede Linnet en badebillet og gav hjemmeholdet 7 minutter i overtal.

SønderjyskE havde 6 minutters overtal fra periodens start og fik endda en gylden mulighed i 5 mod 3 i små 2 minutter, men meget typisk for dagens kamp, så ville pucken ikke ind.
SønderjyskE knoklede på i 3. periode, men meget typisk for et hold i modvind, så er der ikke meget der vil lykkes og mange spillere forsøger sig på egen hånd. Det er sjældent nogen opskrift på succes og det var ikke anderledes her til aften.
I slutminutterne skulle Nicolaj Henriksen erstattes af en ekstra markspiller, men Herlev fik brudt spillet, hver gang man prøvede og for at gøre ondt værre, så lykkedes det for Joseph Jonsson med en baghånd at udnytte at Henriksen ikke fik lukket af ved stolpen. Blak Olsen lukkede og slukkede i tomt mål til 5-2.

På fredag venter en ny svær udekamp mod Odense Bulldogs og der skal der en anderledes skarphed til for at få point med hjem. Der skal trænes powerplay inden da og så skal der nok snakkes om at man ikke skal ryge med på modstanderens små unoder.

SønderjyskE – Herlev Eagles 2-5 (2-1,0-2,0-2)

11:08 1-0 Yannick Vedel (Lyø)PP
12:08 2-0 Oliver Gatz (Brown, Eskildsen)PP
12:27 2-1 Magnus Lykke Jonassen (Linnet, Edström)
23:28 2-2 Fillip Owesson (Åkesson)
34:47 2-3 Magnus Molge (Asperup)PP
59:00 2-4 Joseph Jonsson (Asperup, Edström)
59:11 2-5 Luis Blak Olsen (Lindquist-Hansen)

Udvisninger:

SE: 3 x 2 min. 1 x 5 min. (P. Galbraith) 1 x 20 min. (P. Galbraith)

HE: 10 x 2 min. 1 x 5 min. (U. Linnet) 1 x 20 min. (U. Linnet)

Tilskuere: 375

Foto: AnneMette Stollig

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke