én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Amerikansk måljæger til SønderjyskE Ishockey

Annonce

SønderjyskE Ishockey har skrevet en etårig kontrakt med amerikanske Charlie Combs, der i sidste sæson lavede spandevis af point for Dundee Stars.

SønderjyskE Ishockey har nu fået endnu en udlænding på plads til den kommende sæson i Metal Ligaen.

25-årige Charlie Combs har underskrevet en etårig aftale med SønderjyskE Ishockey.

Den amerikanske forward havde sit første år i Europa i sidste sæson, hvor han imponerede i Dundee Stars ved at lave 65 point i 52 kampe – fordelt på 30 mål og 35 assists.

Nu skal den amerikanske måljæger på nye jagtmarker, og her skal han forsøge at gøre det svært for modstanderne, der gæster Frøs Arena i Vojens.

Sportschef og cheftræner i SønderjyskE Ishockey, Mario Simioni, glæder sig over tilgangen af Charlie Combs.

– Charlie Combs er en rigtig spændende spiller, og vi glæder os meget til at se ham i den lyseblå trøje i Frøs Arena. Han spiller hårdt, og han vil gerne have pucken hele tiden. Han er et rigtigt konkurrencemenneske og har en stor vindermentalitet.

Charlie Combs er 168 centimeter høj, men han beskrives alligevel som en fysisk stærk spiller.

– Han er ikke den største spiller, men han spiller som en stor forward. Han elsker at score og gå på mål. Han bliver en meget spændende spiller at følge, og hvis vi får forløst hans store potentiale, tror jeg, at han kan blive en rigtig publikumsyndling i Frøs Arena, siger Mario Simioni.

Den amerikanske forward glæder sig til at starte op i SønderjyskE Ishockey, hvor han i forvejen kender Gabriel Desjardins, som han var holdkammerat med i Dundee Stars i sidste sæson.

– Jeg ser virkelig frem til at blive en del af SønderjyskE Ishockey. Jeg har hørt, at det er en klub med en stærk organisation, og jeg glæder mig virkelig meget til, at sæsonen starter.

– Jeg har store forventninger til den kommende sæson, og jeg går ind til sæsonen med en ambition om, at vi skal vinde mesterskabet.

– Jeg havde fornøjelsen af at spille med Gabriel Desjardins i sidste sæson, så jeg har talt meget med ham om SønderjyskE, og han havde kun gode ting at fortælle, så jeg ser virkelig frem til at komme i gang med at spille for klubben, siger Charlie Combs.

Charlie Combs får trøje nummer 81 i SønderjyskE Ishockey.

FAKTA
Charlie Combs
Forward
Født:
13. juli 1996 (25 år)
Land: USA
Højde: 168 cm.
Tidligere klubber: St. Louis Blues, Amarillo Bulls, Dubuque Fighting Saints, Muskegon Lumberjacks, Wenatchee Wild, Bemidji State Univ., Michigan State Univ., Wichita Thunder, Dundee Stars

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Træningskampe
    Fredag D. 8. Juli 13:00
    SJE
    SønderjyskE
    VS
    AGF
    AGF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Lørdag D. 21. Maj
    SJE
    SønderjyskE
    0
    :
    2
    Viborg FF
    VFF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
    business
    æ'biks
Save
    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    business
    æ'biks
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
Save

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke