én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Alt gik op i en højere enhed da veteranerne skulle hyldes i Frøs Arena

Annonce

Søndagens kamp mod Herning Blue Fox stod i veteranernes navn, da SønderjyskE Ishockey tog del i en landsdækkende kampagne, der skal samle midler til foreningsarbejde med skadede veteraner.

På mange måder var der lagt i kakkelovnen til en fantastisk eftermiddag i Frøs Arena, da vi rent sportsligt skulle levere et statement og tage revanche fra de lyseblås seneste visit i Herning. Heldigvis var der masser af sønderjysk kynisme på isen, og resultatet faldt ud til hjemmeholdets fordel.

Der var dog langt mere på spil til eftermiddagens opgør, da der skulle samles ind og gives hyldest til både Sønderjyllands og hele Danmarks veteraner. Danmarks Idrætsforbund står bag det landsdækkende tiltag “Veteran Match”, som SønderjyskE deltager i både i forbindelse med en ishockey- og fodboldkamp. Førstnævnte blev altså afholdt søndag, og det kunne næppe have forløbet meget bedre.

Adskillige veteraner overværede kampen og kunne modtage velfortjente klapsalver af de øvrige tilskuere, som alle helt tydeligt deltog helhjertet og oprigtigt i hyldesten, der også var målrettet resten af landets modige veteraner. Ikke nok med at vores helt fantastiske fans bidrog til hyldesten og stemningen, så støttede de også arbejdet med veteraner i landets idrætsforeninger ved at købe både lodder og pins i løbet af kampen. Over 33.000 kroner blev samlet ind på dagen takket være SønderjyskEs helt unikke fan- og supporterskare.

SønderjyskE spillede på dagen i nogle unikke militær-inspirerede jerseys, og det var to af disse, der var på højkant i hos alle dem, der købte lodder. Det vakte åbenlys begejstring hos de to heldige vindere, der valgte henholdsvis William Boysens og Matt Salhanys spillertrøje. Som en ekstra gestus blev der ligeledes doneret en trøje til det lokale veteran-ishockeyhold, Vojens Patriots, hvis grundlæggere, Jan Ahrentoft og Christian Clausen, gik på isen for at udvælge og modtage denne. Valget faldt, til stor ære for vores goalie, på Patrick Galbraith. Endelig doneres en fjerde trøje, Steffen Franks, til en auktion, der skal samle endnu flere midler til de gode formål.

Vojens Patriots er netop en af de idrætsforeninger, der blev samlet ind til ved søndagens kamp. De er samtidig også et godt eksempel på, hvordan idrætsforeninger kan give skadede veteraner, med potentielt både psykiske eller fysiske men, et inkluderende fællesskab og en motivation til at komme op om morgenen. Patriots blev del af VIK tilbage i 2017 og har i dag 15 medlemmer, men de vil utroligt gerne have flere. Det gør ingenting, hvis man ikke drevet i at stå skøjter – der er plads til alle både på og udenfor isen. Tag kontakt til dem via deres Facebookside, hvor de er gode til at svare på henvendelser, hvis du kunne tænke dig at høre mere.

Der skal lyde en stor tak til VIKs drenge og forældre, der virkelig gav den gas for at sælge en masse lodder, ligesom de ved merchandiseboden var gode til at sælge pins. Tusinde tak til alle de fans, der bakkede op om indsamlingen og hyldesten. Sidst men ikke mindst vil vi sige de danske veteraner kæmpe stor tak for deres indsats og ofre for Danmark.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke