én landsdel
ét sammenhold

Annonce

7-2: SønderjyskE rejser sig fra sygesengen med storsejr

Annonce

SønderjyskE var fredag aften endelig i kamp igen efter tre ugers kamppause, men rusten blev hurtigt banket af. Nytåret blev skudt ind med en flot 7-2-sejr hos Rødovre Mighty Bulls.

SønderjyskE havde overvundet sygdom i løbet af julen, hvor coronaen rasede. Med i bussen til Rødovre var også et par af de spillere, som har siddet udenfor et stykke tid med skader. Elegante Anton Öhman fejrede sit længe ventede comeback med et mål, og Mike Szmatula var også på is igen. Derimod var Mikkel Jensen ikke med i bussen.

Rødovre kom ind til kampen med en dugfrisk udesejr hos Esbjerg Energy. Dermed havde hjemmeholdet både momentum og kamptræning med i skøjterne, men det var svært at se. Da første periode var slut stod der 5-0 til de lyseblå. Stor effektivitet af SønderjyskE. Det var måske ikke ren champagnehockey nytåret blev skudt ind med, men de lyseblå spillede smart, aggressivt og enkelt. Det var også tydeligt, at timingen ikke helt var på plads efter den lange pause.

– Det man er god til, glemmer man ikke på tre uger. Vi spiller altid med disciplin og prøver at gøre det simpelt samt få pucken på mål, sagde Martin Eskildsen til TV 2 Sport i et pauseinterview.

En genistreg af Mathieu Foget startede målfesten. Kort inden en offensiv faceoff gav han instrukser til Anders Biel, der efterfølgende fik pucken serveret på et sølvfad af Foget. Canaderien vandt smart faceoffen til sig selv og lagde pucken over til Biel, der gjorde arbejdet færdigt.

Efter en lynhurtig vending på skøjterne af Cam Brown kunne Matt Salhany i det 12. minut fordoble føringen. Og så fik det for alvor stærkt. På 320 sekunder scorede sønderjyderne fire gange. Efter Salhanys mål bidrog backerne Rasmus Lyø, Oliver Gatz og Mike Little med hver deres scoring.

I Rødovre-målet så William Rørth lidt uheldig ud til sidst, og han blev skiftet ud i den første pause. Afløseren Jonathan Christiansen måtte dog også kapitulere. Et skud af Yannick Vedel blev smart styret ind af Biel, som dermed blev dobbelt målscorer. Patrick Galbraith tog i SønderjyskE-målet sikkert fra, men han måtte se sig passeret, da Rødovre fik reduceret til tenniscifrene 1-6. Inden anden pause var slut havde Öhman øget føringen til seks mål igen. Først i sidste minut af kampen og med to spillere i overtal fik hjemmeholdet pyntet på resultatet.

Efter kampen kunne Steffen Frank veltilfreds gøre status og give en forklaring på, hvordan holdet kunne være så velforberedte.

– Det er tit svært med en så lang pause, men vi har haft nogle perfekte træninger siden vi kom i gang igen efter nytår. Jo
tættere vi kom på kampen, jo hårdere blev træningen, forklarede Frank.

Nu er der en uges pause, hvor trænnigen kan finpudses yderligere. Fredag den 14. januar kl. 18.00 venter hjemmekampen mod Odense Bulldogs.

Rødovre – SønderjyskE 2-7 (0-5, 1-2, 1-0)
03.49 0-1 Anders Biel (Foget)
11.31 0-2 Matt Salhany (Brown, Frank)
11.55 0-3 Rasmus Lyø (Öhman, Eskildsen)
13.58 0-4 Oliver Gatz (D.Galbraith, Vedel)
16.51 0-5 Mike Little
25.44 0-6 Anders Biel (Vedel, Lyø)
31.27 1-6 Johan Lundgren (Nielsen, Kjær)
36.19 1-7 Anton Öhman (Eller, Eskildsen)
59.16 2-7 Brendan Harms (Nielsen, Vail) PP
Udv.: RMB 1×2, SE 4×2
Skud: 34-29

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke