én landsdel
ét sammenhold

Annonce

6 gode grunde til at komme til fredagens topbrag

Annonce

Der er dækket op til stort hockeybrag fredag 18. november, hvor vi tager imod Aalborg Pirates i Frøs Arena. Dørene åbner kl. 19.00, og der er kampstart kl. 20.00. Vi har fundet seks gode grunde til, at du skal komme afsted.

Billetter finder du her:
https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/billetsalg/sjeaap181122

1) Efter 20 dages pause er der endelig hjemmekamp igen og det med et topopgør mod de regerende Danmarks- og pokalmestre fra Aalborg Pirates. SønderjyskE jagter revanche efter et 0-7-nederlag i Aalborg, omvendt vil Aalborg sikkert også have revanche for at SønderjyskE vandt sæsonens første opgør i Vojens med 4-3. Det plejer at være underholdende kampe mellem de to hold med god offensiv ishockey.

2) Inden og under kampen sælges lodder til shirt-off-your-back. For bare 25 kr. kan du købe et lod, og vinderen, der trækkes i tredje periode, får efter kampen lov til at vælge en af spillernes trøjer båret under kampen – og selvfølgelig får man også en autograf på ved overrækkelsen.

3) Efter kampen afvikles der hockeyfest med happy hour på Fuglsang Black Bird i loungen. Du betaler for én øl og får to styk a 0,4 liter. Der er dj-musik og masser af konkurrencer, hvor du kan vinde fine præmier på gratis lodder, der udleveres til alle deltagere.

4) Der forventes mange tilskuere på lægterne og den velkendte fredags-stemning. Kampsponsor Krifa har inviteret en masse studerende til kampen, og er man under uddannelse kan man i Krifas stand melde sig ind og få en pølse- og drikkebillet samt et gavekort på 250 kr. Husk også at besøge supporterklubbens bod i foyeren, hvor du kan støtte op om Movember-indsamlingen.

5) Der er hjemmebanedebut til Cam Spiro. Den elegante wing har de seneste tre sæsoner spillet i Tyskland i DEL2-ligaen, hvor han scorede mange mål og havde et gennemsnit på over ét point per kamp. For Gentofte Stars og Frederikshavn lavede han i 154-kampe i Metal Ligaen hele 74 mål.

6) Steffen Frank hyldes med blomster inden kampen for 650 kampe for SønderjyskE. Den store milepæl rundede han i tirsdagens kamp i Rødovre. Kun Kim Lykkeskov (811), Mads Lund (803) og Jan Jensen (756) har flere kampe i lyseblåt.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke