SønderjyskE/HFK har denne sommer oprustet markant i akademiet, hvor der nu er flere normeringer end nogensinde før. Her er samlet et overblik over det stærke talent-setup fra U13-U19.
Vi har de seneste uger sendt en lind strøm af nyheder ud fra talentafdelingen, og her kort før sæsonstarten er det tid til en lille status fra SønderjyskE/HFK, der vedrører U13 til U19.
Blandt de største nyheder er, at vi har fået forlænget med Thomas Vilstrup, Head of Academy (læs den nyhed her), Dan Guldager Bruun er hentet i Esbjerg som Head of Youth Player & Team Development (læs den nyhed her), og performance-delen er blevet opgraderet med en ekstra fysioterapeut og en ekstra fysisk træner (læs den nyhed her).
Desuden bliver Kresten Ipsen, der i dag er halvtidsansat, ansat på fuldtid fra den 1. september som Youth Players and Team Development Coach.
Opgraderingen i talentafdelingen er et vigtigt punkt i strategien i SønderjyskE Fodbold.
– Der er igennem de seneste år blevet lavet et kæmpe stykke arbejde i akademiet i SønderjyskE og HFK, og vi må rose alle de ledere og trænere, der har været med til at flytte klubben i den rigtige retning. I den overordnede strategi for SønderjyskE Fodbold er talentarbejdet et vigtigt element, og det er grunden til, at vi denne sommer har investeret endnu flere ressourcer i akademiet, og det viser, at har sat gang i et langsigtet projekt, hvor vi først høster frugten om nogle år. Vi har hentet nogle stærke kapaciteter til klubben, og vi tror på, at vi i det fortsat stærke samarbejde med HFK kan rykke talentafdelingen yderligere over de næste sæsoner, siger adm. direktør i SønderjyskE Fodbold, Jonas Lygaard.
Formand i Haderslev Fodboldklub (HFK), Claus Dall, glæder sig over udviklingen og ser frem til et endnu stærkere samarbejde.
– Vi har gennem mange år haft et tæt og forpligtende samarbejde mellem HFK og SønderjyskE, og vi er fortsat fælles om at give talenterne de bedste muligheder for at udvikle sig. Vi har stor glæde af hinanden i dagligdagen, og vi har en fælles interesse i at skabe det bedst mulige talent-setup. Det glæder os, at det har været muligt at få tilført talentudviklingen endnu flere ressourcer, hvilket styrker talentudviklingen i HFK og SønderjyskE og sikrer et endnu højere niveau for landsdelens talentudvikling, siger Claus Dall.
Oversigt over ansatte i akademiet:
Academy Management
Thomas Vilstrup – Head of Academy
Dan Guldager – Head of Youth Players and Team Development
Kresten Ipsen – Youth Players and Team Development Coach
Mohammed Hamad – Transition Coach
U19
Karsten Andersen
Boye Habekost
U17
Michael Meyhoff
Carsten Storm
U15
Thomas S. Jensen
Rune Blaue
U14
Thomas Møller
Jens-Jakob Sørensen
U13
Jonas Hansen
Jacob Hirschel
Individual Coach
Lars Santo Gregersen
Goalkeeper Coaches
Jens Rinke
Søren Jensen
Dennis Skipper
Anders Søgaard
Fitness Coaches
Bar Kohavi
Michael Christiansen
Nicolas Lassen
Aron Thraisson
Physiotherapists
Magnus Børsheim Kalstad
Morten Krægpøth
Frode Hummelgaard