U15-træner Thomas Skou Jensen stopper i SønderjyskE/HFK. Rune Blaue og Kresten Ipsen tager over som U15-trænerteam, og Rune Nautrup starter op som ny ungdomsudviklingstræner fra 1. februar.
Thomas Skou Jensen har valgt at stoppe på akademiet. Cheftræneren for U15-ligaholdet skulle oprindeligt have stoppet til sommer, men han har nu fået et andet tilbud, som SønderjyskE ikke vil stå i vejen for.
– Det var planen, at Thomas Skou Jensen skulle stoppe til sommer, men vi vil ikke stå i vejen for et skifte, når Thomas nu her pr. 1 februar har fået et andet jobtilbud. Han har leveret en god indsats i SønderjyskE i fire år, og vi takker ham for indsatsen i klubben, hvor han har været med til at udvikle akademiet godt gennem årene. Vi ønsker ham held og lykke med de nye udfordringer og alt godt fremover, siger Head of Academy Thomas Vilstrup.
Kresten Ipsen, der indtil i dag har været ungdomsudviklingstræner, bliver en del af U15-trænerteamet, hvor han sammen med Rune Blaue skal styre U15-holdet igennem forårssæsonen.
Ændringerne betyder, også at Rune Nautrup, der skulle være startet på akademiet som ungdomsudviklingstræner den 1. juli, allerede starter op den 1. februar. Nautrup blev præsenteret tidligere på måneden – læs den nyhed her:
https://soenderjyske.dk/fodbold/rune-nautrup-ny-ungdomsudviklingstraener-i-soenderjyske/