én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Rune Nautrup ny ungdomsudviklingstræner i SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE Fodbold har ansat 33-årige Rune Nautrup, der tiltræder som ungdomsudviklingstræner til sommer.

Akademiet i SønderjyskE Fodbold ansætter en ny ungdomsudviklingstræner til sommer.

Valget er faldet på 33-årige Rune Nautrup, som senest har været ansat som talentchef og Head og Coaching i KoldingQ. Nautrup har også en lang spillerkarriere bag sig på blandt andet Kolding IF’s divisionshold, hvor han i flere sæsoner var anfører for holdet.

I SønderjyskE Fodbold glæder Head of Academy, Thomas Vilstrup, sig over tilgangen af Rune Nautrup.

– Vi får i Rune Nautrup en person, der kommer med stor erfaring fra fodboldverdenen, og som med sine menneskelige egenskaber og syn på talentudvikling vil være med til at styrke akademiet både på og uden for banen.

– Hos os skal han som ungdomsudviklingstræner være med til at skabe en naturlig sammenhæng mellem vores U13 og U14-miljø, og han får her et ledelsesansvar, som han trives med. Han er en rigtig teamplayer, der er god til at se og skabe sammenhæng, og det er bestemt et plus, at han også selv kommer med en stor spillererfaring. Vi glæder os meget til, at Rune Nautrup bliver en del af akademiet i SønderjyskE Fodbold, siger Thomas Vilstrup.

Rune Nautrup glæder sig til at tiltræde i SønderjyskE, hvor han har første arbejdsdag den 1. juli.

– Jeg ser meget frem til at blive en del af SønderjyskE til sommer. Det er en klub, hvor der sker en masse spændende ting, og særligt på talentudviklingsområdet har klubben rykket sig meget de seneste par år. Jeg glæder mig til at blive en del af den udvikling, og jeg ser meget frem til at starte i SønderjyskE til sommer, siger Rune Nautrup.

Den nuværende ungdomsudviklingstræner i SønderjyskE, Kresten Ipsen, fortsætter på akademiet, hvor han til sommer efter eget ønske igen bliver en del af et trænerteam for et af akademiholdene.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke