én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Vild rutsjebanetur gav overtidssejr

Annonce

SønderjyskE vandt med 5-4 efter overtid og straffeslag hos Esbjerg Energy. Med Mikkel Skov scorede endnu en teenager sit første SønderjyskE-mål.

Et højdramatisk lokalopgør. En sønderjysk føring på 3-0 blev sat helt over styr, men SønderjyskE kom tilbage i slutsekunderne og fik udlignet, inden det hele blev afgjort af Nikolaj Krag på straffeslag.

Der var pyntet op til bierfest og tyrolertema i Esbjerg, hvor Energy løb på isen i spillertøj udformet til lejligheden. Det hele var ganske festligt, især for de mere end 200 sønderjyder, der fyldte det ene hjørne i hallen. De fik nemlig hurtigt startet festen op, da SønderjyskE fra kampens start dominerede.

Allerede i det syvende minut kom belønningen. Den kun 17-årige Mikkel Skov var tilbage i holdopstillingen efter en sygdomspause, og den unge forward scorede sit første ligamål efter godt forarbejde af teknisk stærke Alex Lavoie. Dermed lavede canadieren også point i sin kamp nummer to for SønderjyskE, og i løbet af tre dage har med Skov og holdkammeraten Mathias Kløve to årgang 2005-spillere gjort sig til ligaens to yngste målscorere denne sæson.

Festen fortsatte i hjørnet, da Valdemar Ahlberg for anden kamp i træk kom på måltavlen. På sin gamle hjemmebane følte han sig tydeligvis godt hjemme, og efter han opsnappede en returpuck var han koldblodig i afslutningen. I starten af anden periode blev det endda 3-0 til SønderjyskE. Villiam Haag ladede kanonen, og Krag serverede den store skive perfekt til den skudstærke svensker.

Esbjerg fik nyt liv med en scoring i et powerplay. Det åbnede kampen op igen, og SønderjyskE gik mere og mere i stå. Det var helt galt i tredje periode, hvor hjemmeholdet for alvor blev inviteret ind i kampen igen. På fire minutter midt i perioden scorede værterne tre gange. Efter det første af målene havde Gabriel Desjardins et par gode muligheder for at score, men det var som om, at alt nu gik Esbjergs vej.

SønderjyskE var nu pludselig bagud 3-4, men de sortklædte gæster gav ikke op. Med to minutter tilbage blev Nicolaj Henriksen taget ud af målet. Daniel Kønig fik med et skud fra blueline udlignet, og så var stemningen i hallen vendt endnu en gang.

I overtiden var Esbjerg tættest på, men Henriksen fik revancheret sig. Det gjorde han også i straffeslagene, som skulle ud i seks forsøg, inden afgørelsen indtraf. Blot en enkelt gang scorede Esbjerg. SønderjyskE havde ryggen mod muren, da Charlie Combs skulle score på SønderjyskE’s tredje forsøg. Det gjorde Combs, og så kunne Krag nogle forsøg senere afgøre det hele.

Dermed fik Krag høstet tre personlige point i aftenens kamp ligesom Mike Little. Med blot et enkelt point i mandagens hjemmekamp kan SønderjyskE booke en plads i Metal Final 4. Der er kampstart mandag den 24. oktober mod Rødovre Mighty Bulls kl. 19.00.

Esbjerg – SønderjyskE 4-5 OT (0-2, 1-1, 3-1, 0-1)
06.41 0-1 Mikkel Skov (Lavoie, Eskildsen)
12.25 0-2 Valdemar Ahlberg (Little, Krag)
23.08 0-3 Villiam Haag (Krag, Little)
27.13 1-3 Tuomas Vartiainen (Schultz, Downing) PP
49.15 2-3 Grayson Downing (Schultz, Grundtvig)
51.15 3-3 Philip Larsen (Downing)
53.08 4-3 Simon Grønvaldt (Gilling)
58.33 4-4 Daniel Kønig (Little, Desjardins)
65.00 4-5 Nikolaj Krag STR
Udv.: EE 2×2, SE 3×2
Skud: 35-30
Tilskuere: 2.419

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke