én landsdel
ét sammenhold

Køb billet
Annonce

Verdens største søfragtsspeditør ny hovedsponsor i SønderjyskE

Annonce

SønderjyskEs sponsorer og fans kan godt svinge en ekstra gang med halstørklæderne til de kommende ishockeykampe i Frøs Arena. Kuehne+Nagel har ”signet” ny hovedsponsoraftale med det lyseblå ishockeyflagskib.

SønderjyskEs ishockeyspillere måtte mandag formiddag forlægge træningspasset til det gamle ”Blikskur”. Vojens Hallernes ismaskiner skrællede nemlig isen af den store midtercirkel på banen, og til den næste hjemmekamp er det Kuehne+Nagel´s logo, som står knivskarpt i isen som markering af den nye hovedsponsoraftale med SønderjyskE Ishockey.

Kuehne+Nagel har i en årrække samarbejdet med SønderjyskEs datterselskab, SUSAM, som formidler indkøbsaftaler på vegne af sportskoncernens sponsorer og en række danske virksomheder. Parterne har samarbejdet i en årrække og adm. direktør i SUSAM, Henrik Jepsen, er meget tilfreds med at de fælles aktiviteter nu også udmønter sig i et endnu tættere samarbejde i form af en hovedsponsoraftale med SønderjyskE Ishockey:

– Kuehne+Nagel er en stærk SUSAM-partner, og har i en årrække vist at de som én af verdens største søfragtsspeditører kan servicere både de absolut største virksomheder; men også små og mellemstore virksomheder opnår ganske markante stordriftsfordele. Vi har en dybt seriøs samarbejdspartner, som altid er i ”løsningsmode” og sætter kunden i centrum. Kuehne+Nagel stiller altid i stærkeste opstilling med kompetente og dedikerede medarbejdere. Der er god kemi, og masser af humor og humør i vores daglige samarbejde. Vi kalder tingene det, de er, og det medvirker i en hektisk hverdag også til at skabe de rigtige løsninger for kunderne, siger Henrik Jepsen, og fortsætter:

– At det gode samarbejde nu også har udviklet sig til en hovedsponsoraftale med SønderjyskEs ishockeyflagskib, er jo bare en fantastisk historie. Vi er meget stolte over, at Kuehne+Nagel kan se mulighederne i at bruge SønderjyskE Ishockey som eksponeringsplatform, og vi håber, at samarbejdet også på det område vil udvikle sig og gøre begge parter endnu stærkere, understreger Henrik Jepsen.

Seafreight Director Allan Kjærgaard, Kuehne+Nagel Danmark, glæder sig også over den nye hovedsponsoraftale med SønderjyskE:

– Vi er meget glade for og stolte af, vores stærke og mangeårige partnerskab med SUSAM, hvorigennem vi også er med til at støtte op om SønderjyskE og landsdelsprojektet.
Når man på en dag som i dag, ser rundt i hallen, så er det samtidig en fornøjelse at se, hvor mange andre af SUSAMs og Kuehne + Nagels samarbejdspartnere, der pryder flere af hallens bandereklamer og skybokse.
Det betyder meget for os, at være med i et samarbejde og et fællesskab med virksomheder her i Sønderjylland, hvor samarbejdet omkring logistik og transport ikke står alene, men at vi samtidig også er fælles om og engagerede i, at støtte op omkring sporten og SønderjyskE.

– Vi glæder os til fremtiden sammen med SønderjyskE og SUSAM, samt vores fælles samarbejdspartnere. Når man som jeg, selv er vokset op i Sønderjylland, så er i dag en virkelig god dag, er den afsluttende bemærkning fra Allan Kjærgaard.

Der er med den nye samarbejdsaftale igen tre parter, som i fællesskab løfter opgaven som hovedsponsorer i SønderjyskE Ishockey, fortæller adm. direktør i Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus B. Rasmussen:

– Kuehne+Nagel er i godt selskab med en anden global spiller, Abena, der har hjemme i Aabenraa og Haderslev Kommune. De store hovedsponsoraftaler skaber fundamentet, og er af afgørende betydning for den langsigtede planlægning i ishockeyvirksomheden. Det giver det os også grund til optimisme og troen på, at SønderjyskE fortsat kan markere sig i toppen af dansk ishockey. SUSAMs aktiviteter er intelligent indkøb, og giver på en lang række parametre noget tilbage til sponsorerne. Det er godt for både virksomheder og elitesporten i vores dejlige landsdel, slutter Klaus B. Rasmussen.

 

FAKTA:
KUEHNE+NAGEL er repræsenteret ved mere end 80.000 medarbejdere i 106 lande fordelt på 1.300 egne kontorer.
Med 4.6 millioner TEU (20’ containere) om året, er Kuehne+Nagel verdens største søfragtsspeditør.

Sønderjysk Udviklingssamarbejde A/S, SUSAM, indgår som datterselskab i den sønderjyske sportskoncern Sønderjysk Elitesport A/S. SUSAM, har specialiseret sig i formidling af indkøbsaftaler på vegne af en række danske virksomheder. Det er en bred vifte af indkøbsområder, som bl.a. spænder over brændstof, energi, telefoni og kontorartikler til globale transport – og fragtaftaler.

Foto SønderjyskE:
Præsentation af hovedsponsoraftalen på isen i Frøs Arena. Fra venstre salgschef Jesper Danielsen, Seafreigth Director Allan Kjærgaard, Kuehne+Nagel og key account manager Per Hamborg, SUSAM.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke