én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tre sønderjyder mod en gammel Vojens-kending i landskamp

Annonce

Når Danmarks landshold fredag aften kl. 19.00 i Vojens løber på isen til kampen mod Letland, så er det med en gammel kending bag Letlands spillerbænk.

Tilbage i sæsonen 2002-03 huserede lettiske Artis Abols på Vojens Lions-holdet med spillere som Dean Fedorchuk, Marc Rodgers og en ung Kim Lykkeskov. Abols er efterhånden blevet 48 år og fungerer nu som assistenttræner på det lettiske landshold.

Landstræner er den nyudnævnte Harijs Vitolins, som er startet godt ud med en sikker OL-kvalifikation, hvor Frankrig, Ungarn og Italien blev kørt over med maksimumpoint og en målscore på 17-1. Letterne kommer til Danmark med en trup, hvor mange af spillerne er fra den store klub i hjemlandet, Dinamo Riga, som tørner ud i den stærke KHL-liga. Blandt de mest prominente navne i den 23 mand store trup er målmanden Janis Kalnins, som næste måned fylder 30 år. Han har de tre seneste år spillet stærkt i KHL for det finske hockeyflagskib, Jokerit. Nu er han skiftet til de svenske mestre fra Växjö.

På fredag er Vojens-drengen Martin Eskildsen et af de lokale islæt, når han trækker i den rød-hvide trøje. SønderjyskE-forwarden får selskab af et par andre sønderjyder. Målmand Thomas Lillie og forward David Madsen – begge fra Esbjerg Energy – er nemlig også udtaget. Madsen får dermed sin debut, og det på den is, hvor han spillede, indtil han som 16-årig drog til Canada.

Link til billetsalg:
https://billetto.dk/e/danmark-letland-billetter-574738

Husk, at fra og med den 12. november skal du vise et gyldigt coronapas, når du skal til større sportsbegivenheder.  Det gælder altså også landskampen på fredag. Se reglerne her for gyldigt coronapas:

  • Hvis du er fuldt vaccineret, eller fra 14 dage efter man har modtaget det første vaccinestik.
  • Hvis du har været smittet med coronavirus indenfor de seneste seks måneder.
  • Hvis du kan fremvise en negativ PCR-test, der er højest 96 timer gammel, eller en negativ hurtigtest (kviktest), der er højest 72 timer gammel.
  • Du kan få dit coronapas enten ved at dowloade app’en “Coronapas” på telefonen, eller ved at printe passet fra sundhed.dk.
  • Kravet om coronapas gælder for voksne og børn over 15 år.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke