én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tre gange 5-2 på stribe over topholdene

Annonce

SønderjyskE tog den tredje sejr på stribe over et tophold på en uge. Hjemme i Frøs Arena blev Herning Blue Fox besejret med 5-2 fredag aften.

5-2 mod Aalborg Pirates.
5-2 mod Odense Bulldogs og
5-2 mod Herning Blue Fox.

Det er det flotte facit efter en uges vellykket ishockey for cheftræner Mario Simionis tropper. De tre andre deltagere i Metal Final 4 er alle blevet sat til vægs. Det betyder også, at SønderjyskE nu er a point med dagens modstander fremme på en delt førsteplads, og faktisk er SønderjyskE lige nu bedst indbyrdes, men det vil Herning sikkert gøre alt for at lave om på, når de to hold mødes til “returkamp” allerede i morgen, lørdag i Herning.

Hårdt arbejde og det simple spil var opskriften på aftenens sejr. Og med blot en enkelt udvisning til de lyseblå blev spillet i fem mod fem afgørende, og her har SønderjyskE hele sæsonen været meget stærke. Powerplayet har også fungeret ganske godt, og det gjorde det også mod Herning, der ellers har været svære at score imod i den disciplin.

Efter fem minutter lynede spillet i overtal. Villiam Haag og Nikolaj Krag spillede pucken på tværs et par gange, og så var der mål. Fødselaren Haag smækkede pucken ind ved venstre stolpe. Marginalerne gik generelt SønderjyskE’s vej, men dem skal man også opsøge. Det gjorde Anders Biel, da han slap afsted og fik afsluttet. Herning-keeper Mac Carruth reddede, men pucken gik via en Herning-skøjte i mål. Den slags tæller også, og Biel kunne juble over sit andet sæsonmål.

I starten af anden periode fik Herning med to hurtige mål bragt balance i regnskabet. Det forblev dog de to eneste gange, som Patrick Galbraith måtte se sig passeret. Han endte med 25 redninger efter en rigtig fin præstation, og dermed fulgte sønderjyden op på de gode takter han viste i tirsdagens kamp i Odense.

I slutningen af anden periode faldt det vigtige 3-2-mål, som skulle vise sig at blive “gamewinneren”. Unge Mikkel Skov arbejdede godt bag målet, og via Gabriel Desjardins blev Max Tjernström spillet fri. Den unge svensker lagde pucken i kassen til stor jubel. Dermed har svenskeren nu lavet tre mål i de sidste fem kampe og for alvor fået hul på bylden. Herning var dog stadigvæk rigtig godt med i opgøret, og havde det ikke været for indædt fight og gode redninger af Galbraith kunne stillingen lige så godt have været i gæsternes favør.

I tredje periode satte SønderjyskE dog tingene på plads. Charlie Combs stod for periodens to scoringer. Først på en friløber, hvor Alex Lavoie igen viste sit imponerende overblik, da canadieren fik prikket pucken videre til en fremstormende Combs. Målet til 4-2 gav ro på bagsmækken, og i slutminutterne kunne Combs med baghånden score til slutresultatet, da Herning havde erstattet målmanden med en markspiller.

SønderjyskE – Herning 5-2 (2-0, 1-2, 2-0)
05.05 1-0 Villiam Haag (Krag, Little) PP
14.22 2-0 Anders Biel (Ahlberg)
21.21 2-1 Morten Poulsen (Christensen)
25.55 2-2 Mathias From (Marinaccio)
37.22 3-2 Max Tjernström (Desjardins, Skov)
53.03 4-2 Charlie Combs (Lavoie, D.Galbraith)
57.53 5-2 Charlie Combs (Ahlberg) EN
Udv.: SE 1×2, HBF 3×2
Skud: 23-27
Tilskuere: 2.404

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke