én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tennis-cifre og sikker sejr i Frøs Arena

Annonce

SønderjyskE hentede en stensikker sejr over Rødovre Mighty Bulls, da gæsterne blev sendt hjem med tenniscifrene 6-0.

Ét mål i første periode, to i anden og tre i tredje var opskriften på en god dag på kontoret for Mario Simioni og Co. Rødovre havde muligheden for at skabe lidt spænding, da gæsterne fik et fem minutter langt powerplay i starten af tredje. Da stod der 3-0, men i stedet for at reducere lukkede SønderjyskE kampen kort efter holdet blev fuldtallige.

Glædeligt var det også, at der kom gang i powerplayet, som lynede fire gange. Det var da også på et mål i overtal, at SønderjyskE kom foran. Mathieu Foget, der fejlagtigt blev udråbt som målscorer, opsnappede pucken og kørte rundt om målet. Smart sendte han pucken videre til Shawn O’Donnell, som bare skulle skubbe pucken over stregen.

Anton Öhman, Matt Salhany og Yannick Vedel er fortsat ude. Derimod var William Boysen tilbage på holdkortet, og han lavede det vigtige 2-0-mål i powerplay blot 15 sekunder inde i anden periode. Historien om at det er svært at spille powerplay i starten af en periode holdt ikke stik her. Hurtigt fik SønderjyskE stillet op, og inde foran mål havde keeper John Muse svært ved at orientere sig med en SønderjyskE-spiller foran. Boysens skud sejlede ind under overliggeren.

Rødovre har haft en svær start på sæsonen, og gæsterne delte også gaver ud i aftes. Mikkel Jensen takkede for venligheden, da han opsnappede en fejlaflevering foran mål. Smart fintede den unge forward keeperen, og så blev pucken resolut hamret ind ved venstre stolpe. Fuldt fortjent det første sæsonmål til Jensen, som har arbejdet godt og leverede nogle gode hits.

I tredje periode fik Foget, Rasmus Lyø og Martin Eskildsen også lov til at komme på måltavlen. Lyø endte aftenen med tre point, og Eskildsen fejrede dagens landsholdsudtagelse med maner. Patrick Galbraith var i søndags få minutter fra et shutout. I aftes lykkedes det efter 22 redninger. Dermed endte SønderjyskE med at vinde tre ud af tre hjemmekampe på en uge og det med en flot målscore på 12-2.

Dagens kamp var til støtte for Knæk Cancer, og trøjerne fra kampen bortauktioneres til det gode formål. Se mere på:
https://auktion.soenderjyske.dk/

SønderjyskE – Rødovre 6-0 (1-0, 2-0, 3-0)
06.04 1-0 Shawn O’Donnell (Foget, Eller) PP
20.15 2-0 William Boysen (Lyø) PP
32.02 3-0 Mikkel Jensen
47.51 4-0 Mathieu Foget (O’Donnell, Boysen)
53.20 5-0 Rasmus Lyø (Brown, Frank) PP
53.40 6-0 Martin Eskildsen (Brown, Lyø) PP
Matchstraf: Brady Vail, RMB
Game misc.: Jeppe Müller, SE
Udv.: Se 5×2 + 1×5, RMB 4×2 + 1×5 + 1×10
Skud: 38-22
Tilskuere: 1879

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke