én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE skød med løst krudt i lokalbraget

Annonce

Mange tilskuere var på plads til aftenens lokalbrag mod Esbjerg Energy, men desværre udeblev målene. Først sent i kampen fik SønderjyskE reduceret til slutresultatet 1-3.

Sæsonrekord med 3.713 tilskuere til kalenderårets sidste kamp i Frøs Arena. Det startede ellers fint med en stor målchance efter blot seks sekunder. Set over hele kampen havde SønderjyskE de fleste afslutninger inden for målrammen, men Esbjergs forsøg var mere nærgående. Patrick Galbraith spillede en god kamp i SønderjyskE-målet, og han kunne ikke lastes for nederlaget.

Efter første periode stod der fortsat 0-0. I starten af anden periode pressede de lyseblå på for at få føringsmålet, men i stedet slog Esbjerg kontra og scorede. Resten af anden periode tilhørte Esbjerg, der fangede SønderjyskE i et meget langt skift. Og i anden periode er der ekstra langt til udskiftningsboksene. Det udnyttede Esbjerg, og med 0-2 så det pludselig svært ud.

Symptomatisk for kampen misbrugte en ellers velspillende Nikolaj Krag en friløber i starten af tredje periode, og Esbjerg slog kontra og scorede igen. SønderjyskE lagde sig dog ikke ned, men der var kun seks minutter tilbage, da Nicolai Bryhnisveen hamrede pucken i mål. Det forblev det sidste mål, selvom der blev satset med Galbraith ude af målet til sidst.

På skadesfronten var William Boysen meldt tilbage i lineup, men grundet sygdom måtte han sidde over.

Esbjerg havde fordel af en kamp i benene efter julemaden, men det kan måske vende til SønderjyskE’s fordel. Allerede fredag, under 24 timer senere, spiller de to hold nemlig igen i Esbjerg, mens næste hjemmekamp er mod Herning Blue Fox, fredag den 6. januar.

SønderjyskE – Esbjerg 1-3 (0-0, 0-2, 1-1)
30.25 0-1 Andreas Grundtvig (T.Brown, Schultz)
37.34 0-2 Jeff King (R.Bjerrum, C.Brown)
41.40 0-3 Søren Nielsen (Gilling, R.Bjerrum)
53.47 1-3 Nicolai Bryhnisveen (Eskildsen, Ahlberg)
Udv.: SE 1×2, EE 2×2
Skud: 27-22
Tilskuere: 3.713

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke