én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskE og Metal Ligaen donerede 381.709 kr. til Knæk Cancer

Annonce

I den seneste uge har de ni danske Metal Liga-klubber stået sammen i kampen mod Cancer. Har man været SønderjyskE-fan, har man formentlig lagt mærke til de mange aktioner, auktioner, billeder og videoklip, der har understøttet kampen mod Cancer.

På den måde har vi sammen givet et kæmpe bidrag til Metal Ligaens Knæk Cancer-kampagne, der samlet set har givet 381.709 kroner til indsamlingen.

– Vi er utroligt stolte over den uovertrufne og usammenlignelige opbakning, vi altid modtager fra både fans og spillere, når vi som klub engagerer os i en så vigtig sag som Knæk Cancer. Det er prisværdigt, at vi ikke kun lokalt, men på tværs af alle klubberne er gået så stærkt ind i den evige kamp mod Cancer. En kamp, der forhåbentlig snart får ende med de flotte bidrag, der er givet til forskningen i løbet af Knæk Cancer ugen, siger direktør for Sønderjysk Elitesport A/S, Klaus Rasmussen.

Klaus Rasmussen har, sammen med alle på og omkring holdet, bl.a. kunnet se spillerne stille op i særlige Knæk Cancer trøjer, der sidenhen er blevet bortauktioneret til fordel for Knæk Cancer. Overskuddet er gået ubeskåret til kampagnen. Der mangles stadig få indbetalinger fra trøjeauktionerne, men indtil videre har SønderjyskE og vores fantastiske fans allerede doneret over 70.000 kroner til Knæk Cancer – et beløb der kan overstige 80.000.

– Ishockeyklubberne i Metal Ligaen og alle aktører omkring ligaen viser igen, at der kan tage fælles ansvar i støtte til en god sag. Den linje vil vi fortsætte i fremtiden og vi er stolte af at kunne støtte Knæk Cancer-kampagnen. Kan Metal Ligaens bidrag give bare en smule fremdrift til kampen mod cancer, har vi gjort vores arbejde godt, siger Metal Ligaens kommercielle chef, Thomas Bjuring.

Han nævner fansenes deltagelse i trøjeauktionerne som et stort og flot aktiv i kampagnen og glæder sig over, at der er strømmet både menneskelig varme og gode beløb ind fra tilskuerne, der i modsætning til sidste sæson også kunne bakke op om kampagnen ude i hallerne.

– Vi skylder også en kæmpe tak til de danske ishockeydommere, der afstod fra deres honorarer op mod Knæk Cancer-showet og på den måde skaffede 50.000 kroner til indsamlingen. Sikke et hjerte, de har vist frem der. I det hele taget har dansk ishockey vist et kæmpe hjerte med den her aktion og indsamling. Vi vil blive ved at bidrage til gode formål, siger Thomas Bjuring.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke