Søg

SønderjyskE henter amerikansk back i Tyskland

Kell Haugaard, 12. juni 2019, kl. 5:30

SønderjyskE henter amerikansk back i Tyskland

DM sølvvinderne fra SønderjyskE har med Mike Little indtil videre fået udfyldt holdkortet med backformationerne. – En meget vigtig signing, lyder det fra sportschef Kim Lykkeskov.

Det er en spiller med et ganske godt kendskab til europæisk ishockey, som møder ind til den nye sæson i SønderjyskE. Mike Little har spillet godt tre sæsoner i Tyskland, senest hos Kassel Huskies i DEL 2, hvor han har markeret sig som én af de bærende profiler. Han var bl.a. med til at vinde DEL 2 ligaen i 2015/16, og spillede sæsonen efter sammen med SønderjyskEs nuværende målmand, Patrick Galbraith, i DEL klubben Krefeld Pinguine.

Sportschef Kim Lykkeskov er meget tilfreds med tilgangen af den 31årige amerikaner:
– Mike Little er en meget vigtig signing for os. Han er en offensiv, spillende back, som også tager et stort ansvar i det vigtige, defensive arbejde. Han er én af de mere sjældne højre-fattede spillere, og han får en stor rolle i forbindelse med special teams (overtal-undertal spillet, Red.), siger Lykkeskov, og fortsætter:

– Vi får en dygtig skøjteløber, som samtidigt også læser spillet godt. Fra hans stav vil vi komme til at se mange, gode førstepasninger og mange pucke på mål.
Mike Little synes, at vi har spændende ting i gang her i SønderjyskE, og han glæder sig til at blive en del af det lyseblå team, slutter Kim Lykkeskov.

Mike Little lander i Vojens i august, og til at starte med bliver hans forlovede hjemme på bopælen i Nashville.

Fakta Mike Little
Nationalitet:    USA
Alder:             31 år (12.11. 1987)
Højde:            174 cm
Vægt:             84 kg
Position:         Back
Fatning:          Højre
Kontrakt:        1 år (30.06.2020)
Tidligere klubber: Reading Royals, Stockton Thunder, Norfolk Admirals, Florida Everblades, Charlotte Checkers, Springfield Falcons, Graz 99, Krefeld Pinguine, EC Kassel Huskies
Statistik: https://www.eliteprospects.com/player/42681/mike-little


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus