Søg

Sæsonens første testkamp mod Esbjerg, kickoff-arrangement og spillerpræsentation onsdag d. 15. august

Kell Haugaard, 8. juni 2018, kl. 14:05

374

Sæsonens første testkamp mod Esbjerg, kickoff-arrangement og spillerpræsentation onsdag d. 15. august

SønderjyskE skyder det nye ishockeynytår ind onsdag den 15. august med et ordentligt brag!

Til den første testkamp skal SønderjyskE op imod de evige rivaler fra Esbjerg Energy. Traditionen tro er der til den første testkamp også sæson-kickoff og spillerpræsentation. I sidste sæson mødte flere end 2.000 tilskuere i øvrigt op til testkampen og spillerpræsentationen.

Før spillerpræsentationen inviteres alle sæsonkortholdere og medlemmer i SønderjyskE Ishockey Support til sæsonkickoff i Årøsund Badehotel Loungen, hvor der er indlæg ved bl.a. sportschef Kim Lykkeskov, som møder op med en status og information om turneringsplanen, turneringsstruktur og målsætninger for den nye sæson.

De norske NM sølvvindere fra Lillehammer Ishockeyklubb kommer også på besøg i SE Arena mandag den 27. august, og der spilles også en hjemmekamp mod Herning Blue Fox samt ude kampe i henholdsvis Herning, Esbjerg og Odense. Der er sæsonstart i Metal Ligaen fredag den 14. september.

Entrépriser til testkampene er 40 kr. (Voksen) og 20 kr. (Barn). Gælder både stå – og siddepladser efter først til mølle. (Bemærk venligst at der er reserverede områder til sponsorer og sæsonkortholdere – Entré betales ved dørene på kampdagen).
Der er gratis adgang til alle testkampene for sæsonkortholdere.

Vi informerer mere om programmet for kickoff-arrangementet, spillerpræsentationen og testkampen mod Esbjerg Energy primo august.

SønderjyskE testkampe 2018 – 2019 
Onsdag 15.08. kl. 19.00 SønderjyskE – Esbjerg Energy (SE Arena)
Fredag 17.08 kl. 19.00 Herning Blue Fox – SønderjyskE (Udekamp)
Tirsdag 21.08 kl. 19.00 Esbjerg Energy – SønderjyskE (Udekamp)
Mandag 27.08. kl. 19.00 SønderjyskE – Lillehammer Ishockeyklubb (SE Arena)
Fredag 31.08. kl. 19.00 SønderjyskE – Herning Blue Fox (SE Arena)
Fredag 07.09. kl. 19.30 Odense Bulldogs – SønderjyskE (Udekamp)


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus