én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Rodet kamp på heden

Annonce

SønderjyskE var foran, men tabte opgøret hos Herning Blue Fox. Midtjyderne vandt 4-1 efter et par scoringer i tomt mål i slutminutterne.

Det var ikke helt ufortjent, at hjemmeholdet vandt opgøret. SønderjyskE ramte desværre ikke helt niveauet til skuffelse for de mange medrejsende på udebanetribunen. I et til tider rodet opgør havde SønderjyskE dog alle muligheder for point, men værterne trak fra til sidst.

Første periode bød ikke på mål, selvom der var muligheder nok til begge hold. Dog med overvægt til hjemmeholdet. SønderjyskE-topscorer Nikolaj Krag var tættest på med en afslutning på stolpen. Tempo var der nok af, men ofte gik det lidt for stærkt for spillerne, og den sidste finish manglede. Længe var der stillingskrig, men sent i anden periode kom opgørets første mål endelig. Steffen Frank sørgede for en 1-0-føring til de lyseblå, da han i powerplay var over sin egen retur og fik raget pucken over målstregen – og dermed scorede sit andet sæsonmål.

I tredje periode fik Herning medvind, efter dommerne tilkendte hjemmeholdet et straffeslag, som var i den noget tvivlsomme kategori. Mathias Bau scorede på Nicolaj Henriksen, og midtvejs i tredje periode slog Herning også til i powerplay. Kort inden Hernings scoring havde William Boysen og Max Tjernström store muligheder for at score for SønderjyskE, men det lykkedes ikke. Og målet til 2-1 skulle vise sig at blive afgørende. Til sidst i kampen blev Henriksen taget ud, men det gav ikke udbytte, og Herning lukkede kampen med to mål i tom kasse.

Til kampen var Patrick Galbraith tilbage i truppen, men Andreas Holzmann var syg og sad over sammen med de skadede spillere Bryhnisveen, Desjardins, Lavoie og Mathias Borring. Det åbnede op for et comeback til Kasper Diedrichsen i backformationerne. Næste kamp er onsdag den 12. oktober kl. 19.00 hjemme i Frøs Arena, hvor Rungsted Seier Capital kommer på besøg.

Herning – SønderjyskE 4-1 (0-0, 0-1, 4-0)
39.34 0-1 Steffen Frank (Combs, Ahlberg) PP
42.26 1-1  Mathias Bau STR
50.18 2-1 Lukas Bang (Christensen, Pomerleau) PP
58.52 3-1 Mathias Bau (Poulsen) EN
59.52 4-1 Brett Perlini (Poulsen, Bau) EN
Udv.: HBF 4×2, SE 6×2
Skud: 34-25
Tilskuere: 1.902

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke