Søg

Programmet for preseason er på plads

Per Jessen, 11. juni 2019, kl. 10:50

De sidste detaljer omkring testkampene forud for sæsonen 2019/20 er nu faldet på plads. Vi spiller fem opgør inden Metal Ligaen indledes i september. Den 20. august møder vi Esbjerg på hjemmebane med spillerpræsentation, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Første test bliver en udekamp mod Aalborg Pirates tirsdag den 13. august kl. 19.00, og fredag 16. august kl. 19.00 gælder det en testkamp hos Rødovre Mighty Bulls, hvor der er kampstart kl. 18.00.

Tirsdag den 20. august kl. 19.00 tager vi imod lokalrivalerne Esbjerg Energy i Frøs Arena. Det bliver altså den første hjemmekamp, og vanen tro bliver det med spillerpræsentation inden kampen. Vi arbejder også på lidt andre tiltag i forbindelse med kampen. Tirsdag 27. august er der “returkamp” i Esbjerg, hvor der er kampstart kl. 19.00.

Generalprøven på ligastarten bliver en hjemmekamp mod Rødovre torsdag den 29. august hjemme i Frøs Arena. Her er der kampstart kl. 18.00. Vi forventer at kunne melde programmet for Metal Ligaen ud meget snart. Har du ikke købt sæsonkort endnu, så skynd dig ind og gør det. Får du det gjort inden den 15. juni, så er du med i lodtrækningen om en tredagesbillet til Kløften Festival.

Køb sæsonkort her:
https://billetto.dk/e/saesonkort-19-20-sonderjyske-ishockey-billetter-358655

Preseason 2019/20
Tirsdag 13/8 kl. 19.00 Aalborg Pirates – SønderjyskE
Fredag 16/8 kl. 18.00 Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE
Tirsdag 20/8 kl. 19.00 SønderjyskE – Esbjerg Energy
Tirsdag 27/8 kl. 19.00 Esbjerg Energy – SønderjyskE
Torsdag 29/8 kl. 18.00 SønderjyskE – Rødovre Mighty Bulls


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus