én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Martin Eskildsen forlader SønderjyskE

Annonce

SønderjyskE Ishockey må efter denne sæson sige farvel og tak for kampen til forwarden Martin Eskildsen, som forlader klubben efter 12 sæsoner. Han fik sin debut i 2011, og blev senest hyldet på isen før DM-slutspillet med blomster for 550 kampe.

SønderjyskE direktør Klaus Rasmussen sender masser af rosende ord med den populære forward:

– Martin ønskede at prøve noget andet og nyt efter mange år i klubben, og det respekterer vi naturligvis. Jeg vil gerne understrege, at døren altid står åben for ham her i SønderjyskE, siger Klaus Rasmussen, og fortsætter:

– Martin har altid været en loyal holdspiller og klubmand, og vi kommer helt sikkert til at savne hans gode humør i og omkring truppen. Hertil er Martin også altid gået foran med sin arbejdsindsats og ikke mindst de mange spektakulære blokeringer af skud, når han ofrede sig for holdet.
Vi kan kun takke Martin og sende de allerbedste ønsker med ham på hans videre vej i karrieren, fastslår Klaus Rasmussen.

Cheftræner og sportschef Mario Simioni sender også tommel op og tak for kampen:

– Jeg elsker bare Martins tilgang og måde at spille på. Altid med stort mod og hjerte for holdet, klubben og logoet. Det har jeg stor respekt for.
Han skal være stolt af det, han har gjort og opnået i SønderjyskE – også af de muligheder han helt sikkert får i nye omgivelser. Efter så mange år kan det være godt med lidt luftforandring og en frisk start på noget nyt og spændende. Martin ved også godt, at der altid vil stå ”Velkommen” på dørmåtten i SønderjyskE, understreger Mario Simioni.

Martin Eskildsen er glad og stolt over støtten fra ledelsen, organisationen og de trofaste fans:

– Jeg har i den seneste tid haft et ønske om at prøve noget nyt og søge lidt luftforandring. Det har på ingen måde været en nem beslutning, og det har krævet lange overvejelser for mig. Jeg har nu spillet 12 sæsoner, og over 550 kampe i den lyseblå trøje, og har altid elsket at repræsentere min barndomsby på den bedst mulige måde, siger Martin Eskildsen.

– Jeg kommer til at savne hver og én i SønderjyskE, holdkammerater, trænere, holdet bag holdet, ledelsen og selvfølgelig de fantastiske fans, men er heller ikke i tvivl om, at det er den rigtige beslutning for mig på nuværende tidspunkt. Jeg har hele vejen igennem været i god dialog med både Klaus (Rasmussen, Red.) og Mario (Simioni, Red.), og har ikke modtaget andet end støtte, hvilket jeg sætter stor pris på.
Jeg har kun positive ting at sige om organisationen og de trofaste fans i Frøs Arena, men glæder mig på samme tid til nye udfordringer.
Tak for denne gang, SønderjyskE, slutter Martin Eskildsen.

 

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Klub Venskabskampe
    Lørdag D. 1. Februar 17:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    GAIS
    GAI
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Klub Venskabskampe
    Mandag D. 27. Januar
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    3
    Bayern München II
    MUN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke