én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Lige ved og næsten

Annonce

SønderjyskE’s håndboldkvinder tabte søndagens kamp mod Skanderborg Håndbold. Sønderjyderne måtte hjemme i Arena Aabenraa se sig besejret med 22-24 efter en halvskidt indsats.

Alt for længe i kampen skød SønderjyskE med løst krudt, og da det hele skulle afgøres i slutminutterne var Skanderborg mere kyniske og koldblodige. Det første kvarter af kampen bød på blot to SønderjyskE-mål, og den dårlige start og 2-7 på måltavlen gjorde, at SønderjyskE længe måtte jagte en udligning. Selvom SønderjyskE aldrig helt kom i fulde omdrejninger, så var der kontakt ved 21-21 med fem minutter tilbage. Et par muligheder var der for at komme foran, men de blev misbrugt. Det forblev ved lige ved og næsten.

Med en sejr kunne SønderjyskE rykke forbi dagens modstander, og vigtigheden af opgøret så ud til at tynge hjemmeholdet mest. Skanderborg-holdet har en del spillere, som har prøvet gamet før, og gæsterne havde også held til at få kampen flyttet over på deres præmisser. Og så fik man også skudt målvogter Anna Veng varm i Skanderborg-målet. Mange afslutninger var dog alt for dårlige.

Efter 2-7 blev det 7-10 ved pausen. SønderjyskE var en overgang også bagud med fem mål i anden halvleg, men de lyseblå spillere skal have ros for ikke at give op. I slutfasen, hvor SønderjyskE gik fra 18-21 til 21-21, var der for alvor gang i arenaen, der til dagens kamp husede næsten 600 tilskuere. Desværre fik tilskuerne ikke en sejr at slutte ferieugen på.

– Det var et tungt nederlag. Da kampen skal afgøres, rammer vi deres målvogter, og det gør de andre ikke. Det er mit ansvar, og det må vi se at få rettet op på de kommende fem uger, hvor der er pause, siger cheftræner Peter Nielsen.

Næste opgave efter landsholdspausen bliver udekampen den 27. november i Horsens, mens Ringkøbing Håndbold gæster Arena Aabenraa den 1. december.

SønderjyskE – Skanderborg 22-24 (7-10)
Mål: Sarah Paulsen 5, Louise Ellebæk 5, Lea Hansen 4, Sofie Schelde-Rasmussen 3, Pernille Johannsen 3 (2), Josefine Dragenberg 2.
Udv.: SønderjyskE 1, Skanderborg 2
Tilskuere: 582

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke