Søg

Krigeren skal findes frem

Jesper Klitgaard, 9. marts 2019, kl. 15:00

SønderjyskE fik bestemt ikke den ønskede start på slutspillet dette år, da holdet fredag aften tabte med 0-1 til et heroisk kæmpende mandskab fra Rødovre Mighty Bulls. Gæsterne virkede som om de var hurtigst klar ovenpå de mange dages kamp-pause, og der kunne egentlig ikke siges noget til, at det var københavnerne der fik den første sejr i serien.

SønderjyskE fik egentlig nok skud sendt afsted, men for få af dem slap igennem den massive defensiv fra gæsterne, og de få der gjorde var sjældent farlige.
Derfor er det påkrævet at Mario Simioni og co finder skarpheden frem og kombinerer den med en god portion ild i øjnene, for der er ingen tvivl om at Rødovre vil komme med endnu fart og intensitet i skøjterne, når de agerer værter til seriens andet opgør, der finder sted søndag eftermiddag.

Her skal SønderjyskE forsøge at konvertere den skuffelse, som lyste ud af spillerne fredag aften efter kampen, til nok vilje og energi til at kunne bringe serien tilbage til uafgjort. Et’ er sikkert; der skal kriges.

Kampen spilles kl 14:00 i Rødovre Centrum Arena, og vi følger op på kampen her på siden.

Arkivfoto: A.Stollig


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus