Søg

Hvidovre ude af ligaen: Aftenens kamp aflyst

Per Jessen, 4. december 2018, kl. 12:21

1654

Danmarks Ishockey Union har i en pressemeddelelse meddelt, at Hvidovre Fighters er erklæret konkurs og dermed ikke er i stand til at fortsætte i Metal Ligaen i denne sæson. Det betyder, at SønderjyskE’s kamp i aften i Hvidovre er aflyst. Det samme er opgøret mod Hvidovre 4. januar 2019 i Frøs Arena.

– Det er en trist dag for dansk ishockey, og vi er kede af, at Hvidovre har måttet sige stop. Vi tager konkursen til efterretning og fortsætter sæsonen med ni hold. De ni resterende klubber i Ligaforeningen træder snarest muligt sammen for at diskutere, hvorvidt strukturen for turneringen skal forblive den samme. Lige nu spilles der med playin mellem nummer otte og ni, men med ni hold tilbage, kan det blive aktuelt at skippe playin og gå direkte til kvartfinalerne. Det betyder ligeledes, at Hvidovre tildeles et års karantæne fra Metal Ligaen og tidligst kan vende tilbage til landets bedste række i sæsonen 2020/21, hvis det økonomiske grundlag er i orden. Hvidovres tilbagetrækning får ingen konsekvenser for stillingen i kampen om pladserne i Metal Final4, ishockeyens pokalturnering, skriver DIU i pressemeddelelsen.

Reglementet tilsiger, at samtlige Hvidovre-kampe trækkes ud af tabellen, som dermed bliver revideret. Se mere på: www.metalligaen.dk


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus