én landsdel
ét sammenhold

Annonce

God indsats blev ikke belønnet

Annonce

SønderjyskE leverede en god arbejdsindsats og havde også muligheder nok til at få point med hjem, men værterne fra Rungsted Seier Capital var skarpest – ikke mindst i special teams – og vandt 5-2.

Dysten i Hørsholm fredag aften var mellem to af ligaens mest skadesplagede mandskaber denne sæson. Mens Rungsted efter en stime af dårlige resultater kunne glæde sig over tilbagevendte spillere og blot to afbud, så måtte SønderjyskE-bussen undvære en ny mand. Victor Björkung var grundet sygdom blevet hjemme.

De fem backer på holdkortet arbejdede sammen med resten af holdet hårdt for sagen. Efter første periode stod der 0-0, og det var lidt utur set med lyseblå briller. SønderjyskE havde flere gode muligheder og pressede på. Valdemar Ahlberg havde endda en gigantisk målchance, da han kombinerede sig igennem med Alex Lavoie, men i Rungsted-målet lavede David Grubak en feberredning. Grubak var dog chanceløs, da Charlie Combs var hurtig over en retur. Dermed 1-0 til SønderjyskE. Glædeligt er det, at Combs virker til at være ovenpå igen efter en skadesperiode.

I spillet fem mod fem var SønderjyskE store dele af opgøret toneangivende, men anden periode var ikke god, og så gjorde special teams udslaget til hjemmeholdets fordel, spillet i over- og undertal. Således kom værterne på 1-1 i powerplay, og efter Rungsted kom foran fik hjemmeholdet også scoret under et SønderjyskE-powerplay. Dermed var SønderjyskE pludselig bagud med to mål.

I tredje periode ramte Mike Little stolpen, og helt tæt på kom SønderjyskE ikke. Efter endnu et Rungsted-powerplaymål blev der satset i slutfasen med Nicolaj Henriksen ude af målet. Lavoie fik reduceret, men Rungsted lukkede opgøret med en scoring i tomt mål.

Næste kamp er tirsdag i Frederikshavn, og fredag den 3. februar kommer Aalborg Pirates på besøg i Frøs Arena med kampstart kl. 19.00.

Rungsted – SønderjyskE 5-2 (0-0, 3-1, 2-1)
25.10 0-1 Charlie Combs (Little, Ahlberg)
29.08 1-1 Mattias Persson (Andersson, Jensen) PP
32.02 2-1 David Madsen (Persson, Olsson)
34.36 3-1 David Madsen (Green) SH
51.17 4-1 Rasmus Andersson (Olsson, Persson) PP
58.40 4-2 Alex Lavoie (Combs, Ahlberg) PP
59.24 5-2 James Livingston (Setkov)
Udv.: RSC 4×2, SE 2×2
Skud: 29-20
Tilskuere: 1.421

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke