én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Fra helterolle ved VM til store rivaler på torsdag

Annonce

SønderjyskE’s Jonas Borring og Esbjerg Energys Victor Sand havde sammen en hovedrolle ved U20-VM. På torsdag er venskabet glemt for en stund, når det gælder arvefjendeopgøret mellem de to klubber.

Jonas Borring var tidligere på måneden med U20-landsholdet til B-VM i Norge, og efter nogle svingende resultater risikerede danskerne nedrykning inden den sidste kamp mod Frankrig. Kravet for overlevelse var en sejr, og det så lidt sort ud, da Frankrig var foran 3-2, men danskerne fik udlignet, og med under fem minutter tilbage kom det vitale 4-3-mål til Danmark. Scoret af Esbjergs Victor Sand og assisteret af SønderjyskE’s Jonas Borring. De to spillede i tredjekæden sammen.

– Det var ikke planen, at vi skulle kæmpe om nedrykning og det blev lidt nervepirrende til sidst. Vi ramte ikke helt vores spil undervejs i turneringen, men heldigvis klarede vi det, forklarer Jonas Borring.

Til kamp nummer to mod Slovenien blev han kåret til Danmarks bedste spiller.

– Slovenien-kampen tabte vi 1-6, og jeg spillede meget i undertal og gjorde det fint i den del af spillet. Det var lidt samme boxplay-system som i SønderjyskE, så det havde jeg det fint med, fortæller han.

Han fortæller om det afgørende mål mod Frankrig:

– Jeg står foran mål og retter et skud af. Pucken fortsætter i banden og hopper ud til Victor, som scorer. Det var en stor forløsning, at vi vandt kampen, udtaler Jonas Borring.

På torsdag står Jonas Borring og Victor Sand over for hinanden som modstandere.

– Der er altid en rivalisering mod Esbjerg. Det har det været siden man startede med at spille og op gennem alle ungdomshold. Jeg har gennem årene spillet mange gange mod Victor. Vel siden vi var fem år gamle. Vi er gode venner uden for isen, men inde på isen er vi modstandere, og så bliver der gået til den. Kampe mod Esbjerg har altid masser af intensitet og god fysik, og man vil gøre alt for ikke at tabe. Jeg glæder mig meget til på torsdag, siger Jonas Borring.

HENT BILLET TIL KAMPEN KL. 20.00 DEN 29/12 HER:
https://shop-ishockey.soenderjyske.dk/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke