én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Flot ishockeykamp havde næsten det hele

Annonce

I en tempofyldt og spændende ishockeykamp fik SønderjyskE et enkelt point. Hjemme i Frøs Arena blev det til 4-5 efter overtid mod førerholdet Herning Blue Fox.

Den kamp havde næsten det hele. Der manglede blot en lyseblå sejr, men det var på tæt på, selvom Herning førte med to mål i starten af tredje periode. SønderjyskE havde fortjent en bedre skæbne, men et kynisk Herning-hold var effektive i powerplay og på kontra.

Fredagesmenuen var lækker ishockey med flotte mål, en fantom-redning af Patrick Galbraith i tredje periode og efterfølgende udligning for anden kamp i træk med Galbraith ude af målet. Igen var det Steffen Frank, som slog til med udligningen i sidste minut af tredje periode. Andreas Holzmann, der som ungdomsspiller også var angriber nogle år, var igen rykket frem som forward. Og med Max Tjärnström tilbage fra sygdom var der mulighed for at spille med fire angrebskæder igen.

SønderjyskE startede forrygende, og det var helt fortjent, at Nicolai Bryhnisveen scorede til 1-0 for hjemmeholdet. Det var et par sekunder efter Herning blev fuldtallige. I slutningen af første periode kom Herning bedre med, og gæsterne fik også udlignet i powerplay. Gæsterne tog også momentum med ind i anden periode og kom foran, men igen slog SønderjyskE til med et flot mål. Valdemar Ahlberg spillede fra en position bag målet flot Rasmus Lyø fri til scoring efter et rigtigt godt skifte. Lyøs mål til 2-2 sendte momentum tilbage til SønderjyskE, men det var Herning som scorede målene.

Stik imod spil og chancer førte Herning med 4-2 i starten af tredje periode. Charlie Combs ville det anderledes, og efter en dribletur fra egen zone og bandespil med Alex Lavoie scorede den lille amerikaner sit 18. sæsonmål. Dermed var spændingen tilbage i kampen. Galbraith leverede en tv-redning af de helt store med seks minutter tilbage. Herning-topscorer Phil Marinaccio havde et tomt mål på sin gamle hjemmebane, men Galbraith reddede pucken ved at holde staven op i luften. Og så kunne Frank udligne til sidst. Smart satte han staven på et skud fra Villiam Haag, og så stod der 4-4 med blot 24 sekunder tilbage. I overtiden trak Herning desværre det længste strå i en herlig kamp, som ikke havde fortjent en taber.

Næste kamp er også et fredagsopgør i Frøs Arena. Fredag den 13. januar kl. 19.00 kommer Rungsted Seier Capital på besøg.

SønderjyskE – Herning 4-5 OT (1-1, 1-2, 2-1, 0-1)
05.59 1-0 Nicolai Bryhnisveen (Frank)
15.12 1-1 Andris Dzerins (Pomerleau, Marinaccio) PP
22.19 1-2 Mads Christensen (Pomerleau, Dzerins) PP
26.36 2-2 Rasmus Lyø (Ahlberg, Haag)
31.43 2-3 Lukas Bang (Madsen)
42.36 2-4 Frederik Brændgaard
47.54 3-4 Charlie Combs (Lavoie)
59.36 4-4 Steffen Frank (Haag, Little)
62.24 4-5 Brett Perlini (Pomerleau, Marinaccio)
Udv.: SE 3×2, HBF 2×2
Skud: 26-30
Tilskuere: 2.384

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke