én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Dejlig premieresejr over Esbjerg

Annonce

SønderjyskE åbnede sæsonen i Metal Ligaen med en dejlig sejr på 2-1 over lokalrivalerne fra Esbjerg. Debutant Charlie Combs og William Boysen stod for hjemmeholdets mål.

En perfekt sæsonstart. Tre point og sejr over Esbjerg. Det var dog en hårdt tilkæmpet triumf efter en meget jævnbyrdig kamp, hvor SønderjyskE kom bagud, men fik vendt opgøret til sejr.

SønderjyskE startede ellers fint, men det var Esbjerg, som havde de største målchancer. Efter fem minutter kom gæsterne foran i en situation, hvor en chanceløs Nicolaj Henriksen var ude af position, da han blev skubbet væk grundet en nærkamp foran mål.

Henriksen mistede i første periode også en klinge på skøjten, men det blev ordnet, og Henriksen spillede gennemgående en brandkamp. Han havde flere gode redninger, blandt andet i starten af anden periode, hvor en helt fri Oliver Kjær måtte se sit skud reddet af den store keeper.

Inden da havde Charlie Combs sørget for 1-1-målet. Det faldt med ét minut tilbage af første periode. Combs smækkede pucken ind ved højre stolpe efter Gabriel Desjadins og Valdemar Ahlherg smart vendte spillet på en kontra. Combs, der blev kåret til Man of the Match, var næsten allevegne. Han havde muligheder til flere mål og blev noteret for syv af de 32 skud, som SønderjyskE havde inden for målrammen.

Anden periode var mest af alt en stillingskrig, og vi skulle ind i tredje periode før det afgørende mål faldt. William Boysen slog en høj puck foran mål i kassen og blev matchvinder.

I slutfasen havde SønderjyskE egentlig fint styr på løjerne. Nicolai Bryhnisveen lyste op i den lyseblå defensiv, da han flere gange med sin fysik neutraliserede modstanderne og oveni gik ned og blokerede flere afslutninger. Bryhnisveen blev kort før tid ramt af en lidt mærkværdig udvisning, men spillet i undertal stod godt foran en sikker Henriksen. Dermed blev sejren kriget i land efter Esbjerg i tredje periode blev holdt nede på seks skud.

Blandt de mange officielle debutanter var også to 16-årige, Mikkel Skov og Mathias Kløve, der begge var del af det stærke U17-hold hos Vojens Ishockey Klub sidste sæson. Efter kampen blev Henriksen, som det ses på fotoet, meget passende valgt i Shirt-off-your-back.

SønderjyskE – Esbjerg 2-1 (1-1, 0-0, 1-0)
05.10 0-1 Jonas Bjerrum (Nielsen, Schultz)
19.00 1-1 Charlie Combs (Ahlberg, Desjardins)
45.47 2-1 William Boysen (Krag, Little)
Udv.: SE 6×2, EE 4×2
Skud: 32-29
Tilskuere: 2.178

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke