én landsdel
ét sammenhold

Annonce

SønderjyskEs platform for talentudvikling

For at understøtte visionen om at være en fast bestanddel af slutspillet fra 2021-2022, samt være bejler til top-4 fra 2025, så arbejdes der på at forstærke egen talentudvikling, samt at forstærke samarbejdet med akademi’er og talentcentre i den Sønderjyske region.

Målsætninger

•       At det er et fedt sted at være for både spillere og trænere

•       Udvikle talenter til øverste nationale elite og internationale elite

•       Udvikle spillere der passer til værdierne 1) Hårdt arbejde 2) ydmyghed 3) ansvarlighed og 4) sammenhold

•       Udvikle spillere der passer til spillestilen

•       2 ”egne” spillere i bruttotruppen per sæson

Det får du som håndbold-spiller

•       Personlig udviklingsplan, holdtræning og professionelle rammer omkring din håndbold

•       Dygtige trænere

•       Nære rollemodeller, kort vej ind på et liga-hold

•       Fedt fællesskab med fællesspisning mm

•       Hjælp til dit videre håndbold-forløb

Det får du som håndbold-træner

•       Fedt fællesskab med fællesspisning mm

•       Dygtige og engagerede træner-kollegaer

•       Nære rollemodeller

•       Faglig sparring og udvikling på flere planer

•       Hjælp til dit videre håndbold-forløb

Team Haderslev KFUM og Sønderborg Håndbold er fundamentet for SønderjyskE U19D

Det er et holdfællesskab mellem de to ovennævnte klubber, der udgør SE U19D.

   

Op-træning

Der skal for alle spillere, trænes/spilles opad for at udfordre den enkelte. Således vil en U19-spiller for eksempel kunne indgå både på U19D og 3.divisionsholdet i enten Sønderborg Håndbold eller Team Haderslev KFUM. Ganske enkelt for at udfordre dem der har brug for det, når de har brug for det. Således kan spillerne tilegne sig senior-kompetencer.

Op-træningerne står ikke alene, men typisk også med opfølgende udviklings-spørgsmål som

  • Hvad trænede I i dag?
  • Hvad lærte du?
  • Hvad var dine opgaver?
  • Osv.

Træning

En normal træningsuge vil typisk se ud som følger:

Hold træning er forstået som individuel teknisk/taktisk træning i kollektiv kontekst. Eksempelvis det at kunne spille sammen med stregen, er noget der skal trænes individuelt for så at blive sat i en kollektiv ramme.

Træningen differentieres og typisk kendetegnes ved høje krav til spillernes udførsel og valg. Særligt sidstnævnte er et stort tema i udviklingen af spillere på øverste hylde og i overgangen fra ungdom til senior. Valg handler om spilintelligens.

Spilintelligens kræver erfaring, erfaring og erfaring. Spilintelligens er delt i to. 1) strategi på kampen og 2) taktisk forståelse.

Strategi på kampen er eksempelvis i hvilke faser af kampen der skal spilles hurtigt. På dette område er der meget forskel mellem ungdoms- og senior-håndbold. Taktisk forståelse er eksempelvis om der skal skydes i en given situation eller ej. Måden vi typisk arbejder med spilintelligensen på er som illustreret nedenfor:

Typisk vil træningen foregå 1vs1, 2vs2, osv. for mange af mekanismerne er de samme på højeste niveau i det færdige spil. 

Nærmere beskrevet vil spilleren gennemleve nedenstående

  1. Perception
  2. Beslutning
  3. Handling

Meget læres via ”mesterlære” fra en liga-spiller, træner eller erfaren spiller til en mindre erfaren spiller. Men meget læring foregår også ved videoanalyse, hvor den enkelte får feedback på den sine handlinger.

Fysisk træning

Niveau 1 – Træner for at kunne træne

Mål:

  • Fysisk base, så spilleren er vant til at træne meget

Niveau 2 – Bygge håndboldspilleren

Mål:

  • Muskelmasse
  • Eksplosivitet

Niveau 3 – Den ultimative målvogter, fløj-, bag- eller streg-spiller

Mål:

  • Tilpasse kroppen så den er de andre overlegne sammenlignet med senior-eliten på ens egen position på udvalgte kvaliteter/kompetencer.

På SønderjyskE’s platform for talentudvikling, vil en stor del af den fysiske træning foregå på niveau 2 qua spillernes alder og erfaring. En gang i mellem vil arbejdet foregå på niveau 1 og sjældent på niveau 3, qua den ultimative spiller normalt når sit fysiske maksimum omkring eller efter 25års alderen. I tillæg til de forskellige mål på de forskellige niveauer, er der altid et mål om at skadesforebygge. Dette finder sted på daglig basis.

Overblik over fysisk træning i SønderjyskE regi

  1. En stor del af den fysiske træning foregår i hallen med bolden, herunder sprint, spring, agilty mm. for at sikre transfer til håndboldspillet.
  2. Enkelte dele, som konditionstræning trænes som oftest i supplement, udendørs for at sikre alsidighed i træningen.
  3. Styrketræningen er med fordel oftest placeret i regi af Akademi/Talentcenter. Så kan styrketræningen placeres morgen, så restitutionstiden længere mellem pas og man kan øge kvaliteten af de enkelte træninger.
  4. Akademi/Talentcenter støtter for eksempel også med individuel ekstra fysisk testning.
  5. Det meste af den fysiske træning er kollektiv, da man på positionerne delvist har de samme basale krav, dog med hensyntagen til den enkeltes behov.

Mental træning

Den mentale træning udøves i dagligdagens træning med udgangspunkt i værdierne

  1. Hårdt arbejde
  2. Ydmyghed
  3. Ansvarlighed
  4. Sammenhold

Det betyder i al sin enkelthed at når der trænes så gives der også feedback på for eksempel om der arbejdes hårdt eller der kan arbejdes hårdere endnu. Træningerne designes så man også arbejder med værdier og den mentale del af det at være håndboldspiller.

Derudover arbejdes der i dagligdagen og i workshops med emner som

  • Selvtillid
  • Commitment og motivation
  • Koncentration under træning og kamp
  • Planlægning af dage og uger
  • Modgang og udfordringer
  • osv.

For udvalgte med tilknytning til SønderjyskE’s liga-trup, samt for dem på Akademi/Talentcenter er mentaltræneren en del af dagligdagen.

Refleksioner på udvikling

Meget udvikling kræver refleksion, hvorfor vi blandt andet stimulerer dette ved at lave studie-opgaver. Det kan for eksempel være ved at lave analyser af SønderjyskE’s herreliga holds spillestil, momentum-analyse, og meget andet. 

Diætist

For udvalgte med tilknytning til SønderjyskE’s liga-trup, samt for dem på Akademi/Talentcenter er der tilknyttet Diætist efter behov.

Annonce
Annonce

Tilpas rækkefølgen på forsiden

    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
    business
    æ'biks
Save
    Nyheder
    fodbold
    ishockey
    damehåndbold
    herrehåndbold
    billetter & sæsonkort
    e-sport
    business
    æ'biks
    SØNDERJYSKE MERCHANDISE
Save

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke