én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Tirsdagskamp mod TMS

Annonce

Kampene kommer som perler på en snor for øjeblikket og efter lørdagens knebne nederlag mod Skjern skal vi forsøge at komme tilbage på vindersporet, nå TMS Ringsted tager imod i tirsdagens kamp.

Selvom Ringsted er placeret som næstsidst i tabellen skal vi forvente en meget hård kamp mod et hold der har spillet rigtig godt på hjemmebane. Derfor skal vi op på samme niveau som i kampen mod Skjern og gerne lægge lidt på, men det er heldigvis også det vi har set i de seneste kampe.

Vi får flere og flere lag lagt på og det er da også noget man hos trænerteamet kan se. Assistenttræner Rasmus Vandbæk siger om opgøret.

– Vi har været rigtig godt tilfredse med udviklingen efter jul, men mangler stadig at bygge lidt mere på. Heldigvis kan vi se fremgang både til træning og kamp og vi har da også en god tro på egne evner.

– Vi ved at der venter os en svær opgave mod TMS, der virkelig kæmper med ryggen mod muren og der er ingen tvivl om at de kommer med ild i øjnene til kampen. Lige som os tørster de efter point og netop på hjemmebane har de leveret rigtig godt spil.

– TMS mestrer rigtig mange forsvarsopstillinger og veksler gennem hele kampen mellem 6-0, 5-1 og 3-3 forsvar og en af nøglerne for os bliver at være klar til at omstille os uanset hvad de kommer med. Deres træner Christian Dalmose er altid klar til at udfordre modstanderen så vi skal være parate. Vi er ikke i tvivl om at vi har redskaberne til at løse opgaven, vi skal bare være i stand til at sætte dem i spil på de rigtige tidspunkter.

– TMS vil rigtig gerne hurtigt frem af banen, både på kontraspillet men også på hurtig midte efter en scoring så vi skal skynde os hjem og stå i et etableret forsvar.

– Noget af det vi skal videreføre fra kampen mod Skjern er den energi og vilje vi udstrålede og gerne vil være kendte for og noget af det vi skal have forbedret er evnen til at holde hovedet koldt. Det bliver nødvendigt at vi bevarer troen på at vi har løsningerne og troen på at vores koncept er godt nok.

Alle mand meldes klar til opgøret TMS Ringsted-SønderjyskE der spilles tirsdag d. 8. marts kl. 20.00 i Dansk Kabel TV Arena.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke