Søg

Sidste kamp i sæsonen

Anders Gormsen, 14. maj 2019, kl. 18:36

Onsdag aften gælder det sæsonens sidste kamp for håndboldherrerne, når der spilles mod Skjern Håndbold i slutspillets sidste runde.

Vi har solgt os godt i slutspillet og bevist at pladsen har været berettiget via to flotte sejre over TTH, så uanset udfaldet af onsdagen kamp kan hele truppen være stolte af indsatsen. Især når man tager skadessituationen her sidt på sæsonen i betragtning.

På onsdag gælder det så Skjern, der med en sejr kan sikre sig en plads i semifinalerne. En sejr til os bringer os á point med hjemmeholdet, men da de blev bedre placeret end os i grundspillet vil de under alle omstændigheder også blive bedre placeret end os. Vi kan med en sejr derimod hjælpe TTH der med en sejr over Aalborg så vil rykke forbi Skjern.

Med andre ord er presset på Skjern, hvor vi kan spille helt frit  og måske drille de grønblusede. Holdet går under alle omstændigheder på banen for at yde en god indsats og slutte af på bedste manér. Det betyder dog ikke at en sejr er succeskriteriet. Det er sagt før, men det er en tyndslidt trup der stiller op så der vil blive masser af spilletid for de spillere der er med, der er simpelthen ikke de store udskiftnings muligheder for Kasper Christensen og Co.

Håbet er at vi kan spille op med Skjern og slutte flot af, ikke mindst for de spillere der stopper i klubben og skal ud og prøve sig af andre steder.

Skjern Håndbold-SønderjyskE spilles onsdag d. 15. maj kl. 19.00 i Skjern Bank Arena


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus