Søg

Så gælder det Mors-Thy

Anders Gormsen, 8. november 2018, kl. 17:44

718

Fredag aften spilles der atter tophåndbold i Broager Sparekasse Skansen, når vi tager imod Mors-Thy Håndbold.

Gæsterne ligger placeret i den tunge ende af tabellen med beskedne 3 point, men man skal tage fejl af holdets kvaliteter der berettiger til mere. Holdet har vist en opadgående kurve i de seneste kampe og sidst KIF sendt hjem fra Thisted med en lussing på 30-22.

Vi har dog heller ingen grund til at tvivle på egne kvaliteter. Den vanskelige udekamp mod GOG blev vundet med 30-33 efter en fantastisk indsats af hele holdet og dermed er vi på 14 flotte point og indtager lige nu en fornem fjerdeplads.

Cheftræner Kasper Christensen har stor respekt for Mors-Thy

– Jeg synes Mors-Thy er et bedre hold end tabellen viser og vi har kæmpe stor respekt for holdet. Ikke mindst når vi tænker på kampene sidste sæson, hvor på udebane blev blæst ud af hallen-

– Jeg forventer en tæt kamp hvor oddsene er fifty-fifty ,men jeg ikke så naiv at jeg ikke godt er klar over at favorit rollen ligger på os –

– Vi har et par fokuspunkter der skal løses hvis vi skal have point. Vi skal være klar på returløbene, Mors-Thy er rigtig skarpe i kontrafasen, og så skal vi forsøge at få udnyttet deres fejl til selv at løbe kontra, så kontrakampen skal vi gerne vinde-

– Vi har naturligvis også fokus på deres bagspillere hvor især Marcus Dahlin har vist storspil på det seneste og selvfølgelig Søren Pedersen i målet. Han har før drillet os-

– For vores eget vedkommende er truppen som i de seneste kampe, dog forventer vi at Kasper Olsen er med igen – siger cheftræner

SønderjyskE – Mors-Thy spilles fredag d. 9. november kl. 19.30 i Broager Sparekasse Skansen så mød op til håndboldfest og støt drengene. 


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus