Søg

Desværre ingen point i denne omgang

Anders Gormsen, 3. februar 2019, kl. 11:14

I lørdagens kamp mod Skanderborg skulle vi forsøge at holde fast i det gode spil fra før VM pausen og sætte point på kontoen i forhold til at nå slutspillet.

Det lykkedes dog ikke og i sidste ende måtte vi se os slået, med 21-26 af et godt Skanderborg hold, der dog lukrerede på at vi lavede alt for mange fejl og brændte for mange afslutninger.

Kampen startede ganske lige og efter 15 minutter viste tavlen 6-6, men 2 minutter senere var den stilling ændret til 6-9. Vi fik reduceret til 7-9 inden vi røg ind i en ni minutters scoringspause og pludselig var vi bagud med 7-13.

Pausestillingen lød på 8-15.

I de sidste 30 minutter blev spillet bedre, men vi havde stadig svært ved at passere Kristoffer Lauersen i Skanderborg målet, hvilket gjorde at vi 10 minutter inde i halvlegen var bagefter med 9 mål. I den sidste tredjedel af kampen indledte spillerne et comeback, der dog ikke lykkedes, men der blev pyntet på resultatet som blev 21 – 26.

De positive elementer i kampen var at forsvaret stod rigtig godt og Thorsten Fries kvitterede med en redningsprocent på knap 54. Angrebsspillet haltede og det var tydeligt at vi manglede Chris Jørgensen til at styre denne del af spillet. Nu har holdet en uges tid inden næste kamp, til at arbejde endnu mere med den del af spillet.

SønderjyskE topscorer blev Rasmus Nielsen med 7 mål på 8 forsøg


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus