Søg

Forløsning

Anders Gormsen, 14. november 2017, kl. 7:40

503

Der var stor jubel i Broager Sparekasse Skansen blandt spillere og tilskuere efter mandagens sejr over HC Midtjylland. Det er  to hold der normalt spiller tætte og intense opgør mod hinanden og mandagens kamp var bestemt ingen undtagelse.

Der var forløsning over heler linjen blandt de lyseblå, forløsning over at den gode indsats til træning blev ført med over i kampen gennem alle 60 minutter.

Kampen startede i vanligt højt tempo og holdene fulgtes ad med målscoringen. Der var ild i øjnene på hjemmeholdets spillere og i kampens indledning udnyttede den nytilkomne Kasper Olsen den store energi til at score 4 af de lyseblås 7 første mål. 7 – 7 stod der efter et kvarter, men i de næste minutter fik gæsterne for første gang i kampen et to måls forspring 8 – 10. Der var kontakt igen ved 11 – 11 og 12 – 12 efter godt 24 minutter, men i halvlegens slutning var gæsterne igen skarpest og holdene gik til halvleg med 13 – 15 på tavlen efter en Aron Mensing scoring 10 sekunder før pause fløjtet. Aron spillede igen en fantastisk kamp og nettede hele 8 gange i kampen og leverede også et flot arbejde i den defensive del.

HC Midtjylland kom stærkest i gang med de sidste 30 minutter og på 2½ minut var 13 – 15 ændret til 18 – 15. Kristian Pedersen erstattede Christian Lynggaard i SønderjyskEs mål og han var en stor faktor for at de lyseblå kom tilbage og fik vendt kampen. Et par redninger og 3 scoringer senere var vi med igen ved 16 – 18. Midt i halvlegen blev der udlignet til 20 – 20 og kort efter var taget ved at ryge af Broager Sparekasse Skansen da vi bragte os foran 21 – 20.

Parløbet fortsatte frem til 22 – 22 efter 52 minutter hvorefter der blev skabt et minimalt hul på 2 mål, 24 – 22 med godt 4 minutter igen. Gæsterne svarede igen med en hurtig scoring, men føringen på 2 blev genoprettet efter 58.42. Den føring holdt sølle 7 sekunder, så med stillingen 25 – 24 med 1 minut tilbage, skulle de lyseblå forvalte næste angreb med fornuft. Det blev et langt et af slagsen og med dommenes arm i vejret lykkedes det Aron Mensing at smide bolden i mål til 26 – 24 med 17 sekunder tilbage.

Gæsterne fik ikke noget ud af kampens sidste angreb og der var lettelse, forløsning og kæmpe blandt spillere, ledere og de 2145 trofaste fans der fik valuta for alle pengene i en højdramatisk og intens håndboldkamp.

Store roser til Kristian Pedersen der efter at have været ude med en skade i knap 3 måneder stod en fantastisk 2. halvleg, til Aron Mensing der spillede en stor kamp og naturligvis Kasper Olsen der fik en fin debut i Broager Sparekasse Skansen. Men hele holdet skal have stor kredit for en flot kamp hvor man tydeligt så de SønderjyskE dyder vi kender.

Arkivfoto: JC Foto


Del på de sociale medier:

Facebooktwittergoogle_plusredditpinterestlinkedintumblrmail
Hostet af: Danish Computer GroupUdviklet af: Copus