én landsdel
ét sammenhold

Annonce

1 point i en intens affære

Annonce

Selv om vi til kampen mod Fredericia måtte undvære Kasper Larsen, Noah Gaudin, Thomas Mogensen, Nicolaj Vinther og Kristian Pedersen sidder vi lidt med følelsen af at vi må med det ene point efter resultatet på 26-26.

I stedet for Kasper Larsen var det Malthe Kronborg der måtte tage tjansen i SønderjyskE målet, med 36 årige Steffen Riisbøl som gardering. Riisbøl  fik da også tid på banen, da Malthe Kronborg måtte måtte ud og sunde efter et skud til hovedet og deraf  følgende næseblod.

Nøgleordet ville i følge cheftræner Jan Pytlick blive at vi ville være i stand til at omstille os på FHK forskellige forsvars formationer og det lykkedes rigtig fint og i kampens indledning blev der spillet op til mange gode muligheder der for størstedelen også blev omsat til mål. Holdende fulgtes mere eller mindre ad i den første halvdel af første halvleg, hvorefter vi fik tilkæmpet os et lille forspring på et par mål og med 3 minutter igen var vi foran 13-11. I de sidste par minutter af halvlegen var gæsterne imidlertid skarpest og halvlegsstillingen lød på 13-13.

I de sidste 30 minutter var vores defensiv på et fantastisk højt niveau og FHK havde svært ved at komme igennem betonblokken på midten. Da vi i denne periode også udnyttede vores egne chancer var vi i det 38. minut foran med 18-14 i en periode hvor vi nærmest spillede i en rus med en Broager Sparekasse Skansen på fulde omdrejninger bag os. Derefter fulgte desværre en mindre god periode hvor vi lavede for mange fejl og dermed inviterede gæsterne ind i kampen igen. Midt i halvlegen var forspringet reduceret til et enkelt mål som dog igen blev vekslet til en 2 målsføring. Med 5 minutter tilbage var vi på 24-22 og da Fredericia samtidig blev ramt af en udvisning var der gode muligheder for at øge yderligere. Desværre vi vi ikke den ønskede effekt og i stedet åd gæsterne sig ind på os, og med stillingen 26-25 var bolden på FHK hænder med 40 sekunder igen. Der blev taget time-out og kort efter stod der 26-26. Vi fik chancen til sidst, men desværre røg muligheden ud i sandet og de to hold delte pointene mellem sig.

Som kampen udviklede sig kunne vi have taget begge point og derfor er følelsen at vi måtte nøjes med det ene point og det er da og det assistenttræner Rasmus Vandbæk siger efter opgøret.

– Vi er glade for det ene point, især skadessituationen taget i betragtning, men alligevel er vi ærgerlige over at det ikke rakte til en sejr. Vi mangler simpelthen skarphed i slutfasen og derfor bliver resultatet som det gør.

– Der er kæmpe store roser til Malthe Kronborg der går ind og løfter en kæmpe opgave. Desuden er der store roser til vores defensiv der står fantastisk i sær i de sidste 30 minutter og så synes jeg at vores 3 bagspillere Andres Lang, August Wiger og Kristian Stranden spiller en rigtig god kamp.

SønderjyskE-Fredericia HK 26-26 (13-13)

Målscorere for SønderjyskE: Tobias Møller 6, Kristian Stranden 5, Andreas Lang og August Wiger hver 4, Frederik Ladefoged og Alec Smit hver 3, Sveinn Jóhannsson 1.

Redninger: Malthe Kronborg 8/30 (27%) Steffen Riisbøl 0

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke