én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Bluegin er gået Grassat

Annonce

SønderjyskE og Destilleriet Als lancerede sidste uge SønderjyskE Bluegin. Projektet har været undervejs et stykke tid, og der er kælet om detaljerne i flasken, men også omkring indpakningen. Designet har Grassat Reklamebureau stået for.

– Thomas Bonde og Grassat Reklamebureau har ganske enkelt leveret et pletskud med designet, navnet og logotyperne på den nye SønderjyskE Bluegin. Det er jo blevet fantastisk flot, og det er i den grad med til at sætte vores dejlige landsdel på landkortet. Det er kreativt, og så går det på en meget enkel måde direkte til kernen af den historie, vi gerne vil fortælle, siger SønderjyskE’s marketingchef, Kell Haugaard.

Thomas Bonde har blandt andet designet den nye SønderjyskE-hjemmeside og vores landsdelsbus.

– Planen med designet af Bluegin har været at lave et simpelt udtryk, hvor landkortet med landevejene indtegnet skal give det noget dynamik og samtidig vise samhørigheden i landsdelen. Skrifttypen er lidt retro- og sporty, og så kan man jo ikke komme udenom den lyseblå farve, forklarer Thomas Bonde.

De første tilbagemeldinger har været yderst  positive, og det gør selvfølgelig Thomas Bonde glad.

– Det er dejligt, når man laver noget, som bliver taget godt imod. Jeg er også meget glad for resultatet. Og det gælder hele pakken. Den smager jo godt, siger Thomas Bonde med et smil.

For at give lidt inspiration til brugen af SønderjyskE Bluegin har barchef hos Karikatur & Destilleriet Als, Frederik Frimodt-Larsen, udviklet spændende drink – og cocktailopskrifter. Vi bringer her den første af en række inspirationsvideoer.

Se opskrifterne her:
https://soenderjyske.dk/wp-content/uploads/2022/01/Opskrifter-med-Bluegin.pdf

Bliv klogere på SønderjyskE Bluegin og hvor du kan købe den:
https://soenderjyske.dk/b2c/bluegin/

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke