én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Ungt reservehold taber sæsonens sidste kamp

Annonce

Mandag eftermiddag blev den sidste reservekamp spillet i denne sæson. Viborg FF vandt 2-1 i Haderslev, efter Faris Moumbagna havde bragt os i front på et flot langskud.

I et tæt kampprogram har der ikke været plads til mange reserveholdskampe i dette forår, men mandag eftermiddag blev sæsonens sidste reservekamp spillet i Haderslev.

Det blev en god, tæt og intens kamp, men i sidste ende var det gæsterne fra Viborg FF, der kunne rejse hjem med en 2-1-sejr.

Otte spillere fra U19-truppen var med i kampen, men det var Faris Moumbagna fra 3F Superligatruppen, der bragte os i front efter godt og vel et kvarters spil. Fra 16-18 meters afstand bankede han til bolden, og den gik ind ved fjerneste stang. Et flot mål af den camerounske angriber.

Efter en halv time blev der udlignet, da en VFF-spiller pandede bolden ind bag Benjamin Schubert efter et hjørnespark.

I anden halvleg havde vi gode muligheder for at bringe os i front. Abdulrahman Taiwo og Lasse Haysen havde begge gode hovedstødschancer, men vi fik ikke scoret yderligere.

Midtvejs i halvlegen var det i stedet gæsterne, der bragte sig på 2-1 – igen på et hovedstød efter hjørnespark.

Det var næsten et rent U19-hold, der skulle forsøge at udligne til sidst, og der blev også sat et fornuftigt pres ind i slutminutterne, men de helt store chancer udeblev, og Viborg FF holdt 2-1-føringen hele vejen hjem.

Det var den tredje og sidste kamp i reserveligaen i dette forår. De to andre kampe endte med en sejr og et nederlag til AC Horsens. Viborg FF vinder reserveligaen med maksimumpoint efter fire kampe.

Denne mandag var det reserverne, der mødtes – på lørdag bliver det mere alvorligt, når Viborg FF gæster os på Sydbank Park i sæsonens sidste 3F Superligakamp.

Kampen i tal
SønderjyskE-Viborg FF 1-2 (1-1)
1-0 Faris Moumbagna (18.), 1-1 (27.), 1-2 (67.)

SønderjyskE’s hold: Benjamin Schubert, Sebastian Jessen (68./Kristoffer Jørgensen), Jonatan Bro, Atli Barkarson, Sune Aarup (68./Besar Ameti), Lasse Haysen, Rilwan Hassan, Isak Jensen, Faris Moumbagna (75./ Youcef Mokdad), Mikkel Ladefoged (46./Mikkel Tønnesen), Abdulrahman Taiwo

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke