Besar Ameti fra SønderjyskE’s U19-ligahold er for første gang blevet udtaget til Makedoniens U18-landshold.
17-årige Besar Ameti har fået et skulderklap, der kan mærkes.
Midtbanespilleren, der til daglig spiller for SønderjyskE’s U19-ligahold, er netop blevet udtaget til Makedoniens U18-landshold, og det er første gang han skal spille i nationaldragten.
Ameti, der er kontraktspiller i SønderjyskE, glæder sig over udtagelsen.
– Jeg er meget glad for udtagelsen, og jeg er rigtig glad for, at min udvikling i SønderjyskE er gået så godt. Det giver en anerkendelse af min tid i SønderjyskE, at jeg nu bliver indkaldt til Makedoniens U18-landsholds, siger Besar Ameti.
Makedonien skal spille to kampe, hvor modstanderne er FC Voska Sport og FK Ohrid, der spiller i den næstbedste makedonske liga.
SønderjyskE ønsker tillykke med udtagelsen.