én landsdel
ét sammenhold

Annonce

U19 sejrer over Brøndby efter vild afslutning

Annonce

U19-talenterne hentede en flot 3-2-sejr over Brøndby på udebane, mens U15 desværre tabte 3-1 til samme modstander efter en tæt kamp. 

Sen scoring gav fuldt fortjent sejr til U19

Akademiets U19-hold hentede en flot skalp, da Brøndby IF lørdag blev besejret med 3-2 på udebane. Sejren kom i hus efter en dramatisk aflsutning, hvor U19-holdet først fik et rødt kort i minut 92, hvorefter Bøndby fik udlignet til 2-2. Alligevel lykkedes det at hente tre point, da Besar Ameti scorede sejrsmålet i det 95. minut. 

Cheftræner Karsten Andersen var naturligvis godt tilfreds med drengenes indsats efter den flotte sejr. 

– Det var en rigtig god oplevelse, hvor vi var hele registret igennem efter en vild afslutning med to scoringer og et rødt kort i overtiden. Vi mødte et stærkt Brøndby-hold, men alligevel vandt vi fuldt fortjent set over 90 minutter, så der er igen stor ros til drengene. 

Karsten Andersen fortæller, at holdet allerede kunne have lukket kampen i første halvleg efter en stærk præstation. 

– Vi var foran 2-0 ved pausen, men vi burde have ført større. Derudover havde vi kæmpe chancer i anden halvleg, men i stedet fik Brøndby reduceret, inden det stak helt af i overtiden. Vi er ambitiøse og mere vil have mere, så vi tænker selvfølgelig på, hvordan vi kan gøre det endnu bedre, men alt i alt gjorde vi det virkelig godt. 

Cheftræneren slutter af med at rose holdet for at udvise en flot moral efter Brøndbys sene udligning. 

– Det her hold er kendetegnet ved en enorm sejrsvilje og en stor tro på tingene. Det er nogle gode dyder, som er med til at bære holdet igennem modgang. 

Brøndby – SønderjyskE/HFK 2-3 (0-2)

0-1, Sebastian Jessen – 0-2, Sebastian Jessen – 2-3, Besar Ameti. 

Startopstilling: Marcus Ryu Alstrup –  Kristoffer Jørgensen, Anders Bergholt Pedersen, Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Philip Sørensen, Tinus Olesen, Sebastian Jessen, Sune Linderoth Aarup, Nikolai Jacobsen, Mikkel Riis Ladefoged, Lukas Björklund. 

Bænken: Jonathan Heigl, Valentyn Napuda, Mads Nielsen, Besar Ameti, Oliver Cafnik-Theill, Simon Vestergaard. 

U15 taber tæt kamp

Akademiets U15-talenter tabte 3-1, da holdet lørdag mødte Brøndby IF på udebane. Efter kampen var trænerduoen Kresten Ipsen og Joans Hansen tilfredse med dele af præstationen, mens de påpeger, at holdet skal blive farligere foran mål. 

– Der var mange ting, vi løste fornuftigt i vores opbygningsspil overfor Brøndbys pres, men vi skal øve os på at blive dygtigere til at skabe endnu flere farlige situationer, når vi har bolden i gode positioner. 

Trænerduoen fortæller, at der var tale om en tæt kamp, hvor Brøndby var lidt skarpere i de områder, hvor kampene typisk bliver afgjort. 

– Vi er for så vidt også overvejende tilfredse med vores udtryk i presset, hvor drengene selv tog gode initiativer. Dog må vi alligevel acceptere et nederlag i en tæt kamp, hvor Brøndby var et nummer skarpere i og omkring felterne.

Brøndby – SønderjyskE/HFK 3-1 (1-0) 

2-1, Nicklas Bergmann Schmidt. 

Startopstilling: Noah QP Nguyen – Lasse Riggelsen, Sultan Azar Ebrat, Nicolai Lund, William Beck, Elias Nøhr, Nicolai Derlich Biel, Mathias Duborg, William Thomsen, Nicklas Bergmann Schmidt, Simon Thaysen Nissen. 

Bænken: Oliver Kræmer Jessen, Tobias Stig Bertram, Andreas Holm, Carl Johan Løtzsch. 

U17 har fået deres kamp mod Brøndby udskudt til på tirsdag. U19-holdet skal ligeledes i aktion igen på tirsdag, hvor Randers Freja kommer til Haderslev. U15 møder hjemme AC Horsens på lørdag i deres næste kamp. 

Af: Magnus Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke