én landsdel
ét sammenhold

Annonce

U17-landshold: Debut og startpladser til Tinus Olesen og Gustav Drest Wagner

Annonce

Tinus Olesen og Gustav Drest Wagner fik debut for U17-landsholdet i lørdags, og tirsdag startede de inde i sejren over Sverige.

Tinus Olesen og Gustav Drest Wagner fra SønderjyskE/HFK kan nu tage tilbage til Haderslev som landsholdsspillere.

De to store talenter fra SønderjyskE/HFK var begge udtaget til U17-landsholdet, og lørdag fik de debut, da de blev indskiftet i 1-0-sejren over Sverige, og tirsdag eftermiddag startede de begge inde, da Sverige denne gang blev besejret 4-2.

For angriberen Olesen og forsvarsspilleren Drest Wagner har det været en stor oplevelse at optræde i rødt og hvidt, og udtagelsen har givet dem ekstra blod på tanden, så de kommer hjem til SønderjyskE/HFK’s U17-ligahold med masser af motivation til at give den en ekstra skalle på træningsbanen.

– Det var en mega fed følelse at få debut på U17-landsholdet. Det er den fedeste følelse at synge nationalmelodien og især forløsningen efter. Vi vandt begge kampe mod Sverige, og det var mega fedt at få spilletid til at vise mig frem, siger Tinus Olesen.

Også Gustav Drest Wagner bemærker den særlige stolthed, det giver at spille i landsholdstrøjen.

– Det var en kæmpe stor oplevelse at debutere for U17-landsholdet. At man kan repræsentere sit land er meget stort, og der medfølger også meget ansvar. Det var stort at få lov til at starte inde for U17-landsholdet og kunne være med til at hive to sejre hjem imod svenskerne. Samlingen har kun givet mig mere blod på tanden til det næste, der skulle komme, siger Gustav Drest Wagner.

Julius Beck var som den tredje spiller fra SønderjyskE/HFK udtaget til U17-landsholdets kampe mod Sverige, men han måtte desværre melde fra med en skade.

Fra SønderjyskE og HFK skal der lyde et stort tillykke med U17-landsholdsdebuten til både Tinus Olesen og Gustav Drest Wagner.

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Søndag D. 11. Maj 14:00
    SIF
    Silkeborg IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    3F Superliga
    Mandag D. 5. Maj
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    2
    :
    2
    AaB
    AAB

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke