SønderjyskE/HFK’s U17-hold er klar til at spille for 5.-8. pladsen ved Algarve Cup.
SønderjyskE/HFK’s U17-hold har foreløbig gjort en god figur ved Algarve Cup i Portugal.
Andendagen i den stærke klubturnering har budt på to sejre og to nederlag. Det blev til 2-0 over både hollandske Progress Cantera og portugisiske SC Farense, mens det blev til nederlag til Benfica (0-3) og Porto (1-4).
Det betyder, at gruppespillet nu er ovre, og SønderjyskE/HFK ender på en fjerdeplads ud af de otte hold i puljen. Det betyder, at holdet søndag spiller for 5.-8. pladsen, hvor den første kamp er mod spanske Deportivo La Coruna.