én landsdel
ét sammenhold

Annonce

U15-holdet bryder vild Farum Boldklub-stime

Annonce

Akademiets U19- og U15-hold var torsdag på besøg hos FC Nordsjælland. Det resulterede i en meget flot sejr til U15-drengene, mens det desværre kun blev lige ved og næsten for U19. U17-mandskabet måtte også se sig slået, da de lørdag havde besøg af Lyngby BK. 

En god præstation var ikke nok for U19 

Akademiets U19-mandskab leverede en rigtig fornuftig indsats, da holdet torsdag gæstede FC Nordsjælland. På trods af den gode præstation resulterede kampen desværre i et 3-1-nederlag til drengene efter et tæt opgør. Efter kampen fortæller cheftræner Karsten Andersen om en god start på kampen, hvor holdet havde det rette udtryk. 

– Jeg synes, at vi startede kampen rigtig fornuftigt, og drengene kom med den tilgang, som vi gerne ville. Jeg synes, at vi havde mange gode momenter både med og uden bold, så overordnet synes jeg egentlig, at vi spillede en rigtig god første halvleg. På trods af gode 45 minutter så fik Nordsjælland alligevel lavet et enkelt mål, og vi gik derfor til pause nede med 1-0. 

Karsten Andersen roser derudover drengene for, at de blev ved med at arbejde hårdt, trods marginalerne ikke var på deres side. 

– Efter pausen kom vi igen meget fornuftigt ud, og det var fortsat en meget lige kamp. Cirka 20 minutter inde i 2. halvleg fik FCN et træls mål, hvor et stolpeskud ramte vores målmand i ryggen og derefter gik i mål. Herefter satsede vi alt i jagten på at få lavet et mål, og med knap ti minutter igen lykkedes vi også med at reducere til 1-2. Kort tid efter havde vi tilmed muligheden for at gøre det til 2-2, men bolden strøg lige forbi stolpen. I det efterfølgende angreb scorede FCN på et meget flot skud uden for feltet og lukkede kampen til 3-1. 

Cheftræneren fortæller slutteligt, at holdet bestemt kan være deres indsats bekendt, selvom det ikke blev til point. 

– Alt i alt skal drengene have stor ros for kampen. De spillede meget fornuftigt med bolden og arbejdede stenhårdt uden. Det kan vi godt være tilfredse med. 

FC Nordsjælland-SønderjyskE/HFK 3-1 (1-0)

1-0, 2-0, 2-1 Isak Steiner Jensen, 3-1

Startopstilling: Philip Østerbæk- Jonatan Bro Christensen, Gustav Drest Wagner, Sebastian Jessen, Besar Ameti, Youcef Mokdad, Isak Steiner Jensen, Mikkel Tønnesen, Simon Vestergaard, Lasse Roager Haysen og Kristoffer Jørgensen.

Bænken: Mikkel Schack Steenberg, Philip Sørensen, Matti Geffen, Blend Istrefi, Oliver Cafnik-Theill og Sune Linderoth Aarup. 

U17 manglede skarphed i felterne 

Drengene fra U17-holdet tabte lørdag 4-1, da Lyngby BK var på besøg i Haderslev. Efterfølgende beretter cheftræner Michael Meyhoff om en periodisk godkendt præstation, men at der gennem hele kampen manglede skarphed i felterne. 

– Præstationen mellem felterne var egentlig god i de første 60-65 minutter af kampen. Til gengæld manglede vi i den grad kynisme i begge felter, og det var uden tvivl også hovedårsagen til, at Lyngby kunne tage herfra med alle tre point. Det var ikke ufortjent, at Lyngby vandt kampen, men vi stod tilbage med en klar fornemmelse af, at nederlaget blev for stort i forhold til, hvad præstationen berettigede os til. 

Cheftræneren tilføjer dertil, at holdet især manglede kvalitet i kampens slutfase. 

– I de sidste 20 minutter af kampen må vi også erkende, at vi bare ikke var gode nok, og Lyngby scorede fortjent målene til 1-3 og 1-4. 

SønderjyskE/HFK-Lyngby BK 1-4 (0-1)

0-1, 0-2, 1-2 Tinus Olesen, 1-3, 1-4

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Mostaffa Rabia Yassin, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen og Olti Hyseni.

Bænekn: Benjamin Tabrizi-Birkebæk, Lucas Hansen, Jakob Lagoni Thorsen, Dijanis Dudic og Lauge Callesen. 

U15 sejrer mod rækkens suværene tophold

Talenterne fra akademiets U15-hold hentede torsdag en meget flot 2-1-sejr ude mod U15-ligaens førerhold fra Farum Boldklub. Ud over de tre flotte point brød U15-drengene også Farum Boldklubs helt suveræne stime som ubesejret med blot to uafgjorte og 17 sejre i 19 kampe. Ovenpå opgøret fortæller cheftrænerduoen Rune Blaue og Kresten Ipsen ikke overraskende om en meget stærk indsats af holdet. 

– Drengene leverede en enorm stor arbejdsindsats mod rækkens suveræne tophold fra Farum Boldklub. Alle mand kæmpende ekstremt hårdt for at forsvare hele kampen igennem. Det var en kæmpe forløsning ved slutfløjt, hvor alle kunne række armene i vejret og juble over en hårdt tilkæmpet sejr. 

Trænerduoen beretter, at kampen var forholdsvis lige i de første 45 minutter, men at holdet i anden halvleg blev presset længere tilbage. 

– I første halvleg var vi godt med, og vi formåede at finde gode løsninger på bolden og score et tidligt mål. Efter pausen var vi generelt mere presset, hvor det i store træk var mest forsvarsspil og hårdt arbejde fra vores side. Overordnet dominerede Farum på bolden i det meste af kampen, men vi havde også vores muligheder. Særligt på omstillinger, som vi lykkedes med at omsætte til mål. 

Rune Blaue og Kresten Ipsen var derudover glad for at drengene endelig fik en sejr efter flere kampe med gode præstationer. 

– Det var fantastisk for drengene at få en sejr i Farum. Det havde de i den grad fortjent efter flere gode kampe uden point. 

Farum Boldklub-SønderjyskE/HFK 1-2 (0-1)

0-1 Sebastian Larsen, 1-1, 1-2 Ashkan/Umut Tootoonchi

Startopstilling: Christoffer Linde Nygaard- Elias Hjort-Pedersen, Refik Avdic, Lasse Riggelsen, Ashkan/Umut Tootoonchi, Frederik Nygaard Jürgensen, Marcus Nukulkit Hansen, Sebastian Larsen, Dijanis Dudic, Jakob Lagoni Thorsen og Nicolai Biel.

Bænken: Emil Vestergaard, Jeppe Klemann, William Beck og Sultan Azar Ebrat. 

U19-holdet skal i aktion igen mandag, hvor Lyngby BK kommer på besøg. U17 spiller deres næste kamp tirsdag, hvor de hjemme tager imod FC Midtjylland, mens U15-mandskabet lørdag møder OB på udebane. 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 6. April 14:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Hobro IK
    HOB
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 30. Marts
    AAB
    AaB
    1
    :
    0
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke