én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Svær weekend for talenterne

Annonce

Lørdag drog talenterne til hovedstaden, hvor FC København ventede. Resultatmæssigt var det en hård omgang for SønderjyskE/HFK, som led tre klare nederlag, men kampene mod nogle af Danmarks bedste ungdomshold gav værdifuld erfaring til talenterne. 

U19 mødte klassemodstander 

U19-drengene var kampen igennem overmatchet af et meget stærkt spillende FCK-mandskab. Opgøret blev samtidig en særdeles målrig affære, og kampen endte 9-3 til hjemmeholdet. Cheftræner Karsten Andersen var efterfølgende imponeret over modstanderen.

 -Det er klart, at når man ender med at tabe 9-3, så er det fordi, at man er løbet ind i en mur, og FCK var godt nok gode. Det FCK-mandskab er noget af det ypperligste, jeg nogensinde har set blandt danske ungdomshold. Vi var overmatchet hele vejen rundt. Det kom til udtryk fra kampens start, hvor vi allerede efter 24 minutter var bagud 4-0. Vi havde ikke noget modtræk og blev især ramt på det mentale parameter, som er meget afgørende i eliteidræt. 

 Selvom SønderjyskE/HFK fik en meget svær start på kampen, fik holdet alligevel rejst sig i første halvleg, hvilket glæder cheftræneren. 

 -På trods af at vi mødte et klassehold, fik vi alligevel reduceret to gange, som gjorde, at vi kom til pausen bagud 4-2. I anden halvleg var FCK igen dominerende, og de havde efter 68 minutter udbygget deres føring med tre mål. Vi fik så reduceret, mens FCK fik scoret to gange til sidst. 

Selvom kampen resultatmæssigt var til glemmebogen, mener cheftræneren, at den kan bruges som værdifuld erfaring for U19-holdet. 

-Kampen lærte os, at vi fremadrettet skal lade være med at stivne og blive bange, når vi møder en rigtig god modstander. Derimod skal vi forsøge at stå imod og finde vores indre svinehund, og det havde vi desværre ikke evnen til mod FCK. 

FC København – SønderjyskE 9-3 (4-2)

1-0, 2-0, 3-0, 4-0, 4-1 Philip Sørensen, 4-2 Sebastian Jessen, 5-2, 6-2, 7-2, 7-3 Mads Sandsberg, 8-3, 9-3.

 Startopstilling: Philip Østerbæk – Mads Sandsberg, Victor Vasquez, Jonathan Bro Christensen, Philip Sørensen, Sebastian Jessen, Besar Ameti, Andreas Lykke Sørensen, Jens Frandsen, Kristoffer Jørgensen, Tobias Ryborg. 

 Bænken: Mikkel Tønnesen, Kristian Olsen, Anton Hüttel, Oliver Cafnik-Theill, Sune Linderoth Aarup.

 

U17 leverede fin anden halvleg 

Et meget velspillende FCK-hold var for stor en mundfuld for U17-mandskabet, som tabte opgøret 5-0. Efter kampen mente cheftræner Michael Meyhoff, at holdet især skal arbejde på at blive mere kyniske i felterne. 

 – Vi mødte et klassehold med seks u-landsholdsspillere, som vinder fortjent og er markant bedre end os på dagen. Vi var udfordret i vores pres og havde svært ved at løse det overtal, som FCK skabte på midten af banen. Det blev dog bedre i anden halvleg. Vi fik i perioder sat nogle fine ting sammen på bolden, uden at vi skabte de helt store chancer.

 -Der er ingen tvivl om, at vi skal blive dygtigere og mere kyniske i de afgørende momenter i spillet. Her tænker jeg især på spillet i felterne og hårdheden i duellerne. 

 FC København- SønderjyskE/HFK 5-0 (2-0)

 Startopstilling: Jonathan Heigl – Carl-Emil Iwersen, Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Noah Musaefendic, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen, Ashkan/Umut Tootoonchi, Benjamin Tabrizi-Birkebæk.

 Bænken: Olti Hyseni, Mads Nielsen, Mikkel Schack Steenberg, Lauge Callesen, Refik Avdic, Alexander Damsgaard Hansen. 

 

 U15 dominerede første halvleg, men løb for kræfter

 U15-drengene spillede lørdag deres første kamp i U15-ligaen, og talenterne leverede en rigtig flot første halvleg med højt pres og rigtig godt spil. Desværre løb de tør for kræfter i anden halvleg, og FCK vandt derfor kampen 6-1. Efter kampen var cheftræner Thomas Skou Jensen rigtig godt tilfreds med første halvleg, mens han ærgrede sig over, at holdet ikke kunne holde kadencen. 

 -Vi spillede en virkelig, virkelig god første halvleg, hvor jeg synes, at vi var bedre end FCK på alle parametre. Vi fik skabt en masse chancer med godt spil og et højt pres, men FCK fik stik imod spil og chancer scoret til 1-0 lige inden pausen. Hurtigt inde i anden halvleg udlignede vi til 1-1, men derefter løb vi tør for kræfter. De har nogle dygtige spillere, som begyndte at hæve deres niveau, mens vi gik lidt døde. Derfor endte kampen 6-1. 

-Vi kan uden tvivl bruge vores første halvleg til rigtig meget, hvor vi lykkedes med mange af de ting, som vi gerne vil. Omvendt lærte vi også, at vi skal blive bedre til at håndtere kampen, hvis kræfterne slipper op.

FC København-SønderjyskE/HFK 6-1 (1-0) 

 1-0, 1-1 Elias Hjort-Pedersen, 2-1, 3-1, 4-1, 5-1, 6-1.

 Startopstilling: Benjamin Rasmussen – Elias Hjort-Pedersen, Mohamed Yahya, Lasse Riggelsen, Marcus Nukulkit Hansen, Sebastian Larsen, Olti Hyseni, Alexander Damsgaard Hansen, Jakob Lagoni Thorsen, Nicolai Biel, Refik Avdic.

 Bænken: Blendi Xhinovic, Sultan Azar Ebrat, Jeppe Klemann.

U15-holdet skal i aktion onsdag d. 8/9, når de hjemme tager imod OB. U19 og U17-drengene skal først i aktion igen lørdag d. 11/9, hvor de møder AaB på hjemmebane.

Af: Ludvig Winterskov Møller

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Lørdag D. 24. Februar 14:00
    AaB
    AaB
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Træningskampe
    Fredag D. 12. Januar
    VFF
    Viborg
    2
    :
    1
    Sønderjyske Fodbold
    SJF

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke