én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Svær weekend for talenterne

Annonce

SønderjyskE/HFK’s tre talenthold leverede nogle gode arbejdsindsatser, da F.C. København var på besøg i Haderslev, men det var desværre ikke nok til point.

Lærerig kamp for U19

Talenterne fra SønderjyskE/HFK’s U19-hold tog fredag eftermiddag imod U19-Ligaens tophold fra F.C. København. Kampen resulterede desværre i et 4-0 nederlag til U19-drengene. Til opgøret var cheftræner Karsten Andersen tilbage i spidsen, og han var efterfølgende især ærgerlig over holdets første 45 minutter.

– Jeg synes, at vi startede kampen lidt naivt og formåede slet ikke at spille efter årstiden og forholdene på græs. Vi gav alt for mange chancer væk og smed flere gange bolden væk som konsekvens af dårlige beslutninger. Vi gik derfor også til pause nede med 2-0.

Cheftræneren beskriver, at drengene spillede klogere efter pausen og derigennem kom mere med i kampen.

– I anden halvleg begyndte vi at spille mere i længderetning og tog generelt nogle mere fornuftige beslutninger på bolden. Selvom FCK fik scoret til både 3- og 4-0 i anden halvleg, så var vi langt bedre med end i første halvleg. Vi havde sågar et par gode muligheder for at score, men vi formåede ikke at være skarpe nok.

Samlet set mener Karsten Andersen, at holdet bestemt kan lære noget af kampen trods nederlaget.

– Alt i alt var det en kamp, hvor vi spillede for naivt i første halvleg, men hvor vi samtidig formåede at rejse os og spille klogere og levere en mere moden præstation efter pausen. Det er nogle erfaringer, som vi skal tage med videre.

SønderjyskE/HFK-F.C. København 0-4 (0-2)

Startopstilling: Philip Østerbæk- Jonatan Bro Christensen, Philip Sørensen, Sebastian Jessen, Besar Ameti, Youcef Mokdad, Isak Steiner Jensen, Mikkel Tønnesen, Simon Vestergaard, Lasse Roager Haysen og Kristoffer Jørgensen.

Bænken: Mikkel Schack Steenberg, Gustav Drest Wagner, Anders Bergholt Pedersen, Blend Istrefi, Oliver Cafnik-Theill og Sune Linderoth Aarup.

U17 mødte overmagten

U17-holdet havde lørdag besøg af topholdet F.C.København, og her blev det til et klart nederlag på 6-0 til drengene. Efter kampen var cheftræner Michael Meyhoff egentlig godt tilfreds med holdets indsats, da modstanderen var ekstremt stærke.

– Der var ingen tvivl om, at drengene gav alt, hvad de havde, og der var ikke en finger at sætte på deres arbejdsmæssige indsats. Vi må dog erkende, at vi mødte et virkelig godt FCK-hold, som uden tvivl var bedre end os og vandt kampen fuldt fortjent.

Cheftræneren fortæller, at holdet leverede en flot defensiv indsats i størstedelen af første halvleg, men at FCK desværre fik scoret kort før pausen.

– Vi var rigtig dygtige i vores defensive præstation i de første 40 minutter af kampen. FCK havde kun chancer fra dårlige vinkler og afslutninger fra distancen. Desværre formåede vi ikke at holde dem fra at score i første halvleg, selvom vi var meget tæt på.

Michael Meyhoff beskriver, at drengene begynde at løbe tør for kræfter i takt med, at anden halvleg skred frem.

– Efter pausen var kampbilledet langt hen ad vejen det samme. Vi mistede dog noget struktur på holdet i takt med, at kræfterne slap op. Drengene løb rigtig mange meter uden bold, og det resulterede i, at vi ikke havde kræfter til at fastholde bolden, når vi fik fat i den. Til sidst løb det lidt af sporet, og vi indkasserede tre mål i de sidste otte minutter af kampen. Det var unødvendigt, men også et udtryk for FCK’s høje kvalitet.

SønderjyskE/HFK-F.C.København 0-6 (0-2)

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Carl-Emil Iwersen, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Mostaffa Rabia Yassin, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klindt Sørensen, Olti Hyseni, Johan Guldbrand og Ashkan/Umut Tootoonchi.

Bænken: Elias Hjort-Pedersen, Frederik Nygaard Jürgensen, Dijanis Dudic, Lauge Callesen og Refik Avdic.

U15 er på rette vej trods nederlag

SønderjyskE/HFK’s U15-drenge tabte lørdag 3-2, da F.C. København gæstede kunstgræsbanen i Haderslev. Efter kampen var trænerduoen Rune Blaue og Kresten Ipsen meget ærgerlige over at gå tomhændet fra banen.

– Vi synes, at drengene leverede en rigtig god præstation mod et dygtigt FCK-mandskab. Desværre blev det lidt ligesom vores to foregående kampe, hvor vi egentlig er godt tilfredse med vores udtryk, men ikke formår at hente nogle point. Drengene arbejdede stenhårdt for sagen, og vi formåede også at presse FCK rigtig godt i perioder. Vi skabte også chancer nok til minimum at udligne, men sådan skulle det ikke være.

Efter det trælse nederlag ser trænerduoen fremad og er helt overbevist om, at holdet er på rette vej.

– Vi skal arbejde videre på de små detaljer i spillet og blive ved med at lægge lag på. Set i lyset af de gode præstationer og det aggressive udtryk, som vi har haft i de seneste kampe, så er vi sikre på, at vi nok snart skal få point.

SønderjyskE/HFK-F.C. København 2-3 (1-1)

1-0 Sebastian Larsen, 1-1, 1-2, 1-3, 2-3 Sultan Azar Ebrat

Startopstilling: Christoffer Linde Nygaard- Elias Hjort-Pedersen, William Beck, Asghar Ibrahimi, Lasse Riggelsen, Frederik Nygaard Jürgensen, Sebastian Larsen, Jakob Lagoni Thorsen, Jeppe Klemann, Refik Avdic og Sultan Azar Ebrat.

Bænken: Blendi Xhinovci, Marcus Nukulkit Hansen, Emil Vestergaard og Henok Goitom.

Både U19, U17 og U15 spiller deres næste kamp på lørdag, hvor de møder AGF på udebane.

Af:Ludvig Winterskov Møller

 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    3F Superliga
    Lørdag D. 2. November 18:00
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    VS
    Randers FC
    RFC
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Oddset Pokalen
    Onsdag D. 30. Oktober
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    1
    :
    2
    F.C. København
    FCK

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de de seneste nyheder direkte i din indbakke