én landsdel
ét sammenhold

Annonce

Stærk weekend af talenterne

Annonce

Talenterne fra U19- og U17-holdet sejrede begge, da akademiets tre talenthold lørdag gæstede AGF. Desværre kunne U15 ikke følge trop og måtte tage tomhændet hjem fra Aarhus. 

U19 sejrer i Aarhus

Akademiets U19-mandskab sikrede sig tre point til tabellen, da holdet lørdag krigede en 1-0-sejr hjem ude mod AGF. Efterfølgende fortæller cheftræner Karsten Andersen om en kamp, hvor hjemmeholdet dominerende størstedelen af opgøret. 

– Vi spillede i en kraftig modvind i første halvleg, hvor AGF pressede os meget, og vi havde svært ved at spille ud fra vores forsvar. På trods af det fik vi efter cirka ti minutters spil scoret et rigtig flot mål på en omstilling. Resten af første halvleg havde vi det fortsat svært, og vi fik kun skabt nogle få løse chancer.

Karsten Andersen fortæller, at holdet i anden halvleg leverede en meget stærk arbejdsindsats, som i sidste ende var med til at sikre holdet sejren og et flot clean sheet. 

– Efter pausen ville vi gerne gå højere op og presse AGF, men det magtede vi slet ikke, og vores spil hang fortsat ikke særlig godt sammen. Man kan generelt sige, at vi nok ikke vandt nogen skønhedspris for kampen, men vi fightede rigtig flot. Det skal også nævnes, at vores keeper, Philip Østerbæk, stod en rigtig fin kamp og havde nogle rigtig gode redninger på nogle afgørende tidspunkter. Det gjorde, at vi for første gang i sæsonen holdt buret rent. 

– Alt i alt var det en arbejdssejr, hvor vi formåede at fighte sejren hjem på trods af, at spillet ikke var særlig kønt. 

AGF-SønderjyskE/HFK 0-1 (0-1)

0-1 Mikkel Tønnesen 

Startopstilling: Philip Østerbæk- Jonatan Bro Christensen, Gustav Drest Wagner, Sebastian Jessen, Besar Ameti, Youcef Mokdad, Mikkel Tønnesen, Simon Vestergaard, Lasse Roager Haysen, Kristoffer Jørgensen og Blend Istrefi. 

Bænken: Mikkel Schack Steenberg, Anders Bergholt Pedersen, Oliver Cafnik-Theill, Sune Linderoth Aarup og Matti Geffen. 

Tre point til U17

På en sen scoring sikrede akademiets U17-drenge sig en 4-3-sejr over AGF. Efter kampen var cheftræner Michael Meyhoff meget tilfreds med resultatet og drengenes præstation i kampen. 

– Vi vandt kampen på et mål blot tre minutter før tid, så det var vi naturligvis meget glade for. I min optik var det et kampbillede, hvor vi var mest på bolden, men hvor vi samtidig lavede nogle store fejl, som AGF var gode til at straffe. Jeg synes, at vi i perioder spillede lidt for naivt, men generelt var vi rigtig godt tilfredse med vores præstation. Drengene skal også have ros for vores mål. De var virkelig flotte. 

Michael Meyhoff fortæller, at holdets presspil fungerede bedre end i de seneste kampe, men at der fortsat er ting, som der skal arbejdes på. 

– Drengenes energi og løbevillighed var rigtig god i hele kampen. Dertil fungerede vores genpres markant bedre end i de sidste par kampe. Vi skal dog fortsat hjem og arbejde på at blive bedre til at forsvare med en høj bagkæde i og foran eget felt. 

AGF-SønderjyskE/HFK 3-4 (2-1)

0-1 Villads Klindt Sørensen, 1-1, 2-1, 2-2 Olti Hyseni, 2-3 Tinus Olesen, 3-3, 3-4 Mostaffa Rabia Yassin

Startopstilling: Mikkel Schack Steenberg- Jonas Idris, Frederik Kyed Thomsen, Mads Nielsen, Anders Bergholt Pedersen, Simon Maass, Tinus Olesen, Villads Klidt Sørensen, Olti Hyseni, Johan Guldbrand og Ashkan/Umut Tootoonchi.

Bænken: Carl-Emil Iwersen, Mostaffa Rabia Yassin, Emil Ryttersgaard, Jakob Lagoni Thorsen og Lauge Callesen. 

U15 manglede skarphed 

Talenterne fra U15-holdet måtte lørdag se sig slået med 3-1 mod AGF. Efter kampen beretter cheftrænerduoen Rune Blaue og Kresten Ipsen om en blæsende affære, hvor drengene egentlig spillede en fin kamp, men hvor kynismen i felterne desværre udeblev. 

– Det var en kamp, hvor vi fra første fløjt skulle håndtere en kraftig med/modvind. Det synes vi egentlig også, at vi lykkedes okay med, og vi spillede i mange henseender en fin kamp, hvor vi arbejdede godt. Når det er sagt, må vi erkende, at vi ikke var gode nok i spillets afgørende momenter, da vi ikke var skarpe nok i begge ender af banen. 

Trænerduoen fortæller derudover, at AGF, modsat U15-drengene, var meget dygtige til at udnytte deres muligheder. 

– De gange, hvor vi lavede fejl i det defensive, så formåede AGF kynisk at omsætte det til mål. Vi havde både halve og hele chancer, hvor vi simpelthen bare ikke var skarpe nok. Det var den helt store forskel på os og dem, og det var selvsagt også grunden til, at vi tog derfra med et nederlag. 

AGF-SønderjyskE/HFK 3-1 (2-0)

1-0, 2-0, 2-1 Elias Hjort-Pedersen, 3-1 

Startopstilling: Christoffer Linde Nygaard- Elias Hjort-Pedersen, Asghar Ibrahimi, Lasse Riggelsen, Frederik Nygaard Jürgensen, Sebastian Larsen, Jakob Lagoni Thorsen, Nicolai Biel, Jeppe Klemann, Refik Avdic og Sultan Azar Ebrat. 

Bænken: Henok Goitom, Blendi Xhinovci, Marcus Nukulkit Hansen og Sune Asger Amdi Petetsen. 

Både U19- og U15-holdet skal allerede i aktion igen på torsdag, hvor holdene møder FC Nordsjælland på udebane. U17 spiller næste kamp på lørdag, hvor Lyngby kommer til Haderslev. 

Relaterede nyheder

Annonce
Annonce
  • Kommende kamp
    Nordicbet Liga
    Fredag D. 26. April 19:00
    KIF
    Kolding IF
    VS
    Sønderjyske Fodbold
    SJF
    Seneste resultat
  • Seneste resultat
    Nordicbet Liga
    Torsdag D. 18. April
    SJF
    Sønderjyske Fodbold
    0
    :
    0
    Vendsyssel FF
    VEN

Søg på Sønderjyske.dk

Tilpas rækkefølgen på forsiden

[sortableItme]
[sortableItmeMobil]

Er du også gået glip af en nyhed?

Tilmeld dig SønderjyskE’s nyhedsbrev og få de sparket de seneste nyheder direkte i din indbakke